Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Det er ligeledes egenlig som et Vidnesbyrd om den Historiske Sammenhæng, mellem den gamle Østerlandske og Græske Udvikling, at Mythen om Cadmus (Østerlænderen) faaer universal-historisk Vigtighed, og fortjener en anderledes omhyggelig Udvikling i alle sine Grene, end den hidtil har fundet; men dog er det ret mærkeligt, baade at Elektra, som hos Diodor er Sviger-Moder til Cadmus, af Andre kaldes Syster til ham og Europa, og at Europa paa Phønicisk kan være det Samme som Hesperia paa Græsk, altsaa Aften-Landet eller Vester-Leden. Da vi nemlig i Historien spore Phønicerne saa langt i Vest og saa høit i Nord, som vi kan øine, bliver Cadmus-Mythen os nødvendig et Speil for deres Fart, og da vi veed, det har været et gammelt Ægyptisk Præste-Sagn, at en Deel af Verden, ligesaa stor som den der blev tilbage, var revet løs og blevet til en Øe i det Atlantiske Hav, saa slutte vi med Føie, det var denne Europa, Cadmus, efter Mythen, udsendtes for at oplede, men maatte for det Første opgive, trøstende sig ved Giftermaalet med Harmoniaog Konge-Stol i Hellas, som hænger fortræffelig sammen, naar Man blot erindrer, at Velklangen fra Arilds-Tid var en Grækerinde, og besinder sig paa, at Cadmi [Europas] Fader Agenor naturligviis er den berømte Phøniciske Kong Kinyras (Cithar-Spilleren), hvis Borg Man endnu synes at have viist Strabo ved Byblus**).