Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Herved mindes vi om Philo fra Byblus, som i det andet Aarhundrede efter Christi Fødsel udgav en Mythologi og Historie, som han paastod var skrevet paa Phønicisk, af en vis Sanchoniathon fra Bairuth, førend den Trojanske Krig, især efter Jao-Præsten Hierambaals Mund. Var dette Skrift *

* 157 ægte, kunde vi dog ikke synderlig beklage Tabet af dets historiske Deel, der maatte slutte hvor vi ønskede, den skulde begynde, men det Brud-Stykke af Mythologien, den Christne Kirke-Historiker euseb har bevaret, viser kun alt for tydelig Uægtheden af det gruelige Sammensurium, hvori Phøniceren, ældre end den Trojanske Krig, idelig slaaes med de Græske Mythographer, hvis Ungdom imod ham dog fortjende anderledes Skaansel*). At der imidlertid, før de Græske Grubleres Dage, har været en Phønicer, der vilde sætte Verden sammen af Solegran (Atomer), see vi hos Strabo, som kalder ham Mochus fra Sidon, ældre end den Trojanske Krig, og naar vi tage Brudd-Stykket af Philos Bog for hvad det er, kan vi naturligviis ogsaa føre os til Nytte hvad en Phønicer skrev paa Græsk efter Christi Fødsel, og maa især finde det mærkværdigt, hvad den Byblier fortæller, at Phønicerne til en Tid brugde Omskiærelsen, og at han som Grækerne kaldte den Tyriske Herakles hedd egenlig Melkarth.