Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Hvor fornøielig denne Anvendelse kan blive, see vi ogsaa strax, naar vi betragte Æventyret om den trehovdede Geryons Øxne, som Herodot fortæller det, efter Grækerne ved det Sorte Hav; thi derefter boer Geryon paa Øen Erithia, paa hin Side Støtterne, hvor de gamle Græker, efter deres eget Sigende, aldrig kom, og fra Erithia kom Herakles til det siden saakaldte Skythien, som dengang var øde, hvor han under Vinters Hjerte lagde sig til at sove, svøbt i sin *

* * 158 Løve-Hud, men mistede imidlertid ved en Guds Tilskikkelse sine Kiøre-Heste, som var spændt fra og sat paa Græs. Ved at lede om disse kom han til Landet Hylæa (Skov-Bygden), hvor han fandt sine Heste hos Halv-Fruen (Hav-Fruen) Echidne i Hulen og fik med hende tre Sønner, som var Trillinger, Agathyrs, Gelon og Skythe, af hvilke dog kun den Sidste blev stærk nok til at spænde hans Bue og hans Bælte, som han efterlod dem til Arve-Gods*).