Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Her har vi da den bekiendte Abdalonimus, der saalænge, til Ære for Latinerne Trogus og Curtius, har thronet i vore Haand-Bøger, som Konge i Sidon, men maa nødvendig enten igien ombytte Septeret med Vand-Kanden, eller flytte til Tyrus, nu, da de Kroner, Romerne uddeelde i Historien, har aldeles tabt deres Glands. Skal nemlig Urtegaards-Manden paa Alexanders Tid beklæde nogen Phønicisk Throne, maa det nødvendig blive den, hvorpaa Grækeren sætter ham, og at Alexander heller tog hvem det skulde være til Sætte-Konge i Tyrus, end ham der havde styret under Beleiringen, det er der Mening i, medens Man slet ikke seer nogen Grund til at Sidon, der strax kastede sig i Seierherrens Arme og hjalp ham til at faae sin Harm styret paa Tyrus, skulde nu skifte Høvding. Desuden er Trogus, der rask giør alle de Vældige i Tyrus til fødte Trælle og lader dem hænge af Alexander, hver Kiæft, paa en skyfalden Stratonide nær, som beholder Livet for at være Konge i de Dødes Rige, her aldeles uefterrettelig, og Curtius synes kun at have kommenteret [snakket op] paa fri Haand over Diodors Text, saa Man tør neppe engang laane den Tilsætning af ham, at endeel Tyrier reddede sig ombord hos Sidonierne, hvad han ellers kun har gjort urimeligt, ved at skrive 15000, der vel var fleer end Man selv i Sidon forstod at smugle ud**).