Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Druserne, hvis Navn vel betyder det Samme som 167 Aboriginer eller Stam-Folk, er formodenlig ogsaa Levninger af den gamle Befolkning, og giør en saadan Hemmelighed af deres Religjon, at har de nogen, maa den vel, som fordum i Sidon og Byblos, stamme fra Ægypten, hvorfra Man ogsaa har sagt, de, efter deres hellige Bøger, vente en Messias, de nu kan see i Ibrahim. Blandt deres Fyrster (Emirer) gjorde endnu i Begyndelsen af det Syttende Aarhundrede Fackarden sig frygtet af Tyrkerne og berømt i Europa, bygde sig et prægtigt Palads i Sidon, besøgde Italien, og røbede i alle Maader en Sands for Cultur og Konst, som det synes, Børnene af de gamle Borger-Samfund aldrig kan tabe. Han lod sig imidlertid lokke til Constantinopel, hvor Strikken, der alt længe havde ventet paa ham, lod ham ikke længe vente paa sig, og siden har det kun været maadelig bestilt med Emirerne, hvis Hoved-Sæde nu er i Kammar, mellem Bairuth og Sayde, i en Egn, hvis Silke er berømt over hele Levanten.