Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Babylons de svævende Haver, som En af Kongerne skal have anlagt for at fornøie sin Mediske Dronning, der savnede de Persiske Paradiser, taler Herodot ikke et Ord om, saa i hans Tid har de sikkert ikke været til, men om de nogensinde har været til, uden i deres Indbildning, der troede Ktesias, det er et andet Spørgsmaal, som Man har ondt ved at besvare. Foruden Diodor, som, sikkert efter Ktesias, meget omstændelig har beskrevet denne Bygning og Plantning i Luften, omtale vel baade Strabo og Chaldæeren Berosus (hos Joseph) disse Haver, men de har ventelig øst Efterretningen af samme Kilde som Diodor, og alt Andet fraregnet, lod det Konst-Stykke sig slet ikke tænke uden dygtige Hvælvinger, som Strabo derfor ikke heller lader mangle, og dog var det netop Noget, Babylonierne, saavidt Man veed, aldrig befattede dem med**). Det skulde nemlig ikke have været en Svale-Gang med Urtepotter, men en Række af Terrasser [Skraaninger], i det Mindste 200 Alen paa hver Ledd i Firkant, og naar en ellers meget besindig Historie-Skriver finder Sagen bekræftet ved Arrians Efterretning om Alexanders Flytning, til og fra Paradiset, under sin sidste Sygdom, da synes det glemt, deels at Plutark, der anfører »Dagbogens« Ord om det Samme, ei taler et Ord om Paradiset, men kun om »Bade-Huset«, og deels at det slet ikke er Spørgsmaalet, om der var en »Kongens Have« i Babylon, men kun om den var paa Jorden eller i Luften***).