Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Allerede da Ezechias med Flid havde viist Mardak Baladans Gesandter al sin Pragt og Herlighed, spaaede Propheten Esaias, i Jehovahs Navn, at al den Herlighed skulde flyttes til Babylon, og Kongen der have Ætmænd af Ezechias til sine Kammer-Tjenere, og vel kunde det synes opfyldt ved Manasses Fangenskab i Babylon, men det var dog kun som et Forvarsel, og det Brede var tilbage, som først kom tilsyne i den fjerde Slægt Afguderiet havde efter Ezechias Dage taget frygtelig Overhaand i Jerusalem, og den gudfrygtige Kong Josias Bestræbelser, for i Bund og Grund at udrydde det, syndes kun at krones med Held, fordi det blandt de Fornemme afløstes af aabenbar Vantro og Ugudelighed, som gjorde Riget til et let Bytte for den første den bedste Erobrer. Josias faldt i et Slag mod den Ægyptiske Kong Necho, som derpaa indtog Jerusalem og gjorde sig Riget skatskyldigt, og det gav Chaldæernes Konge Nebucadnezar en ønskelig Anledning til, efter sin Seier over Necho ved Carchemis (Kerkesi) paa Euphrats Bredd, at giøre ligesaa*).