Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Dog, det blev ikke derved, thi da Nebucadnezars Skatte-Konger i Jerusalem, Jechonias og Zedechias, blev ham utroe, gjorde han aldeles Ende paa Riget. Første Gang nøiedes han med at bortføre Kongen Jechonias med 10000 af de Ypperste og Dygtigste i Landet, men Skrabet, som blev tilbage under Zedechias, kunde dog ikke holde sig rolig, og Jeremias-Bogen giver os saa troværdig og levende en Skildring af den Haandnakkenhed og Selvklogskab, parret med Nederdrægtighed og Feighed, som nu hørde til Dagens Orden i Jerusalem, at vi umuelig kan sørge over at see den Røver-Kule oplyst af Stadens og Templets Luer, skiøndt det synes, som om Alt hvad der i Palæstina giennem sex Aarhundreder var bygt til at trodse Tiden og trøste Slægten, sank dermed i Aske. Af samme Bog seer Man, at der paa een Gang var Gesandter [Sendebud] hos Zedechias i Jerusalem fra Tyri og Sidons, Edoms og Moabs og Ammons Konger, og hvad de var samlede for, behøve vi ikke engang at giætte os til, da Propheten sender Bud med dem til Kongerne fra Jehovah, at de ikke maae lyde deres falske Spaamænd og Drømmere, som opmuntre dem til at byde *

183 Nebucadnezar Spidsen; thi Herren har sklænket ham Rigerne, saa enten med det Gode eller med det Onde, tjene ham skal de*). Om hvad de Andre valgde, veed vi ikke stort, men hvem der trodsede til Enden, var Zedechias, eller rettere hans Herskab, Pøbel-Fyrsterne Sephania, Gedalia og hvad de alle hedd, som ophidsede Folket og mishandlede hvem der vovede at blotte og laste deres Dumdristighed. I halvandet Aar var Jerusalem indsluttet af Chaldæerne og blev udhungret, og da Chaldæerne trængde ind, flygtede Zedechias giennem Kongens Have med sin Liv-Vagt, men blev forfulgt og grebet paa Sletten ved Jericho og ført til Ribla i Syrien, til Kong Nebucadnezar, som lod hans Børn henrette for hans Øine og lod saa hans Øine udstikke og førde ham i Lænker med sig til Babylon**).