Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Vil Man see, hvor aldeles Riget i Jerusalem havde tabt al Lighed med den Kirke-Stat, Moses oprettede, da lægge Man blot Mærke til, at Jeremias, erkiendt for en Jehovahs Prophet alt i Josias Dage, ikke alene blev kastet i Fængsel, da han, efter at have noksom prædiket for døve Øren, vilde forlade Staden, men, fordi han i Jehovahs Navn spaaede at Chaldæerne skulde indtage Staden, blev nedsænket i en Hule, for at sulte og pines ihjel, saa det var kun Morianen mellem Kongens Kammer-Tjenere, Ebed-Melech, der gruede for en saadan Misgierning og frelste hans Liv. Jeremias sad endnu i Fængsel, da Byen blev taget, men Kong Nebucadnezar, som havde hørt hans Rygte, paalagde udtrykkelig sine Høvdinger at sørge for hans Sikkerhed og lade ham frit begive sig hvorhen han vilde, saa, skiøndt han, ved en Feiltagelse, han selv synes at have foranlediget, blev lagt i Lænker, løslod dog Huus-Hovmesteren Nebusar-Adan ham strax, saasnart det opdagedes, og han valgde da at blive iblandt Almuen paa Landet, som Man, efter Stadens fuldkomne Ødelæggelse, ei fandt det Umagen værdt at bortføre. Havde denne lille Hob, med Jehovahs Prophet midt iblandt sig, været ligesindet med ham, da havde der endnu efter Jerusalems Ødelæggelse ligefuldt været et Guds Folk i Palæstina, men det var langt fra, og det varede ei længe, før denne Almue, under Anførsel af trodsige Snaphaner fra Krigens Dage, trods Prophetens Forbud i Jehovahs Navn, drog til Ægypten, for der i Mag at bage *

* 184 Offer-Kager til Himlens Dronning*). Hvor Jeremias siden blev af, veed Man ikke, men ventelig drog han til Babylon, hvorfra, som han forkyndte, Folket, efter halvfjerdsindstyve Aar, skulde vende tilbage, og hvor Man tydelig synes at spore ham i Klage-Sangen ved Babels Floder, som Sagnet tillægger ham**).