Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Nebucadnezar havde nemlig havt en forunderlig Drøm, en Nat, som om Morgenen kun svævede dunkelt for ham, men ængstede ham saaledes, at han strax lod alle Spaamænd og Stjerne-Tydere, Hexe-Mestere og Chaldæer kalde, for at faae at vide baade hvad han egenlig havde drømt og hvad det skulde betyde. Chaldæerne tog nu vel Ordet, paa Aramæisk (Syrisk), og forestillede hans Majestæt, at naar de skulde udlægge hans Drøm, maatte han nødvendig først fortælle den; men jo klarere de udviklede, at for at kunne sige ham hvad han havde drømt og glemt, maatte de være ligesaa kloge som Guderne, hvis Bolig er ikke hos Kiød, desmere forbittret blev Kongen, saa han erklærede udtrykkelig, at hvis de ikke opfyldte hans Forlangende, skulde de Alle miste Livet, som Folk, der kun foer med Løgn og Tant. Da imidlertid Daniel blev opsøgt for at dele Skæbne med de andre Bog-Lærde, og han fik at vide hvorom det gjaldt, udbad han sig blot Natte-Frist af Kongen og lovede da at sige og udtyde ham Drømmen. Fristen blev bevilget, Daniel og hans Stalbrødre bad Israels Gud om Hjelp i Nøden, og da blev Hemmeligheden Daniel aabenbaret i et Drømme-Syn, hvorpaa han stædtes ind for *

* 185 Kongen og sagde: Kongen laae og tænkde paa Fremtiden og saae da en Billed-Støtte, baade stor og stolt, med et frygteligt Blik: Hovedet var af det pure Guld, Arme og Hænder og Bryst var af Sølv, Livet og Lænder af Kaabber, Benene af Jern og Fødderne en Blanding af Jern og Pottemager-Leer! Derefter saae du en Steen, løsrevet uden Hænder fra en Klippe, som slog til Billed-Støtten og sønderknuste den, saa baade Sølvet og Guldet og Kaabberet og Jernet og Leret blev som Støv og henveiredes som Avner for Vinden, uden at efterlade sig et Spor, men Stenen voxede til en Klippe som opfyldte Jorden I Det var Drømmen, og hør nu Forklaringen: du med dit Verdens-Rige er selv Guld-Hovedet, men derefter skal opkomme et Andet [som Sølvet], og saa det Tredie, ligt Kaabber, og saa det Fjerde, Jernet ligt, som knuger og knuser Alt, og Blandingen af Jern og Leer i Fødder og Tæer betyder, at det Rige skal deles og være en Blanding af Styrke og Afmagt, og at da skal Folkene blandes, men kun som Jern og Leer, der aldrig hænger sammen. Men i de samme Kongers Dage stifter Himlens Gud et Rige, som aldrig forgaaer, det knuser og henveirer alle andre Riger, men varer selv evindelig! Sanddru er Drømmen og Forklaringen sikker. Vel havde Daniel givet Gud Æren og udtrykkelig erklæret, at det var ikke ham selv, der havde udgrundet Hemmeligheden, men ikke desmindre faldt dog nu Kongen paa Knæ for ham og befalede at giøre Røgelse for ham, sigende: tilvisse er eders Gud en Gud over alle Guder og en Herre over alle Konger og viis paa det Skjulte, siden han kunde aabenbare den Hemmelighed, og Kongen overøste Daniel med Foræringer og gjorde ham til Over-Statholder i Babylonien og til Mester for alle de Vise*).