Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

For nu ret at forstaae Herodots Fortælling om Babylons Indtagelse, maae vi lægge Mærke til den store Sø, fire Mile (400 Stadier) i Omkreds, langt ovenfor Staden men tæt ved Floden, som Dronning Nitokris havde ladet grave og ledt Floden ind i, medens hun murede Bolværket op og bygde Brohovederne af hugne Steen, paa begge Sider af Euphrat, hvor den løb langs igiennem Babylon. Vel mødte nemlig den Babyloniske Krigs-Hær Kyrus tæt udenfor Byen og blev slaaet, men det var Man belavet paa, saavelsom paa en Beleiring, og havde desaarsag forsynet Staden med Levnets-Midler til mange Aar, saa Babylonierne sad trygt inden deres høie Mure, og Seierherren, som ei saae sig istand til at udrette noget imod dem, kom selv i Forlegenhed. Men hvad enten det nu faldt ham selv ind, eller en Anden gav ham det gode Raad, saa ledte Kyrus nu Floden ind i Dronning-Søen, efterat have opstillet en betydelig Magt baade oven og nedenfor Staden, med den Ordre at bryde ind giennem Flod-Sengen, saasnart Vandet var noksom faldet. Det var jo el stort Vove-Stykke, thi havde Babylonierne faaet Nys eller havt den mindste Ahnelse om det, behøvede de blot at have lukket Flod-Portene og sat sig til Mod-Værge paa Skandsen ved begge Sider, for at fange Perserne ligesom i et Net; men det lykkedes, de vadede igiennem Floden, da Vandet endnu gik dem til Bælte-Stedet, og, da det just var en *

190 Høitids-Dag, blev Midten af Byen taget, medens Man endnu dandsede og holdt sig lystig i Udkanten*).