Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Om denne Lystighed har vi en foranderlig Efterretning af et Øien-Vidne, Propheten Daniel nemlig, som levede endnu, men var gammel og glemt, medens Kong Belsazar sad over Borde ved et stort Giæstebud, han gjorde for sine tusinde Herremænd. Da nu Kongen havde ladt sig Vinen smage, befalede han at hente Skaalerne af Guld og Sølv, som hans Fader, Kong Nebucadnezar, havde taget ud af Templet i Jerusalem, og da de kom, drak baade han og hans Herre-Mænd, hans Friller og hans Yndlinger Viin af dem, med Priis til Guderne af Guld og Sølv, af Kaabber og Jern og Steen og Træ. Men see, da kom der et Haand-Blad frem og skrev paa den gipsede Væg, ligefor Kongens Øine og forsvandt, hvorover Kongen blev saa forskrækket, at han blegnede og Knæerne rystede under ham, og han skreg paa Stjerne-Tydere, Chaldæer og Spaamænd, at de skulde komme og læse og forklare ham Skriften, og til hvem der kunde det, udlovede han Purpuret og Guld-Kiæden og Rang som den Tredie næst Kongen. Ind kom nu alle de Vise, men da Ingen af dem kunde læse end sige forklare Skriften, da blev alle de Store ligesaa bange som Kongen. Saa kom Dronningen ind, hvor de sad og drak, hilste paa Kongen og trøstede ham med, at der var dog en Mand i hans Rige med de hellige Guders Aand, hvis Viisdom og Forstand paa mørke Taler stod sin Prøve i Nebucadnezars Dage, saa han udnævnedes til Formand for alle Chaldæer og Vise, og Daniel var hans egentlige Navn, men Beltsasar kaldte Kongen ham. Nu ledte Man Daniel op, og, efterat have læst Loven for Kongen, der ei var blevet klog af sin Faders Skade, men ophøiede sig mod Gudernes Gud og knælede for de Umælende, da læste han ogsaa Skriften, sigende: der staaer Mene, Mene, Tekel, Uparsin, og det betyder, at talte er dit Riges Dage, veiet og vippet er du, og deelt er din Magt mellem Meder og Perser! Skiøndt Daniel udtrykkelig havde frabedt sig baade Gunst og Gave, saa holdt dog Kongen Ord med Purpuret, Guld-Kiæden og Rangen, men i den samme Nat blev Chaldæer-Kongen Belsazar dræbt, og Mederen Darius, to og tresindstyve Aar gammel, besteg hans Throne**).