Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Om den ulæselige Skrift paa Gips-Dækket maa der sagtens endnu være flere forskiellige Meninger end om den, der findes *

* 191 paa de røde Stene fra Babyion; men i det Universal-Historlen maa overlade det til Daniel selv at give Grunde saavel for sin Læse-Maade som for sin Udtydning af den mageløse Indskrift, hvormed alle de andre Boglærde forgiæves brød deres Hoveder, kan den ikke undlade at velsigne den Ebraiske Prophet, der saa venlig rækker den Græske Historie-Skriver Haand; thi derved oplives ikke blot vor Forestilling om Babels Fald, men vi lynslaaes af den glædelige Opdagelse, at Forsynet har vaaget over den Universal-Historiske Kiæde, saa den bliver aldrigafbrudt. Vel ligger der nemlig omtrent et Aarhundrede mellem Daniel og Herodot, men de mødes dog alt i Beretningen om den samme Verdens-Begivenhed; derhos var hverken Daniel den sidste Ebraiske Prophet eller Herodot den første Græske Historie-Skriver, og endelig, hvad der kroner Værket, levede baade Nehemias, som slutter de Ebraiske Historie-Bøger, og Herodot, som begynder den Græske Verdens-Historie, begge under den samme Perser-Konge, Artaxerxes Lang-Haand, hvorved Old-Tidens Historie saa uformodenlig og øiensynlig sammenknyttes, at vi nødvendig maae beundre den Aand, der svæver over Tiderne og styrer deres Løb.