Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Meder og Perser er vel ogsaa blandt de Folk i Old-Tiden, der, langt fra i Tidens Længde at vise sig den store Rolle voxne, de fordum spillede, ei engang har efterladt os en Beskrivelse deraf; men ved høimodig at sætte de fangne Ebræer i Frihed, og ved overmodig at rasle med Lænker for de frie Græker, har dog Perserne gjort Universal-Historien to saa vigtige Tjenester, at den nødvendig maa dvæle ved deres Ihukommelse med langt anderledes Deeltagelse, end ved Assyrers og Babyioners. Vel havde nemlig den Bro, Kserxes slog over Hellespont, kun stakket Varighed, men kan dog aldrig glemmes, fordi den hænger paa det Nøieste sammen med den store Bro mellem Asien og Europa, mellem Græker og Ebræer, som den Persiske Historie danner, en Bro, der var Universal-Historien uundværlig, da den ellers vilde faldet fra hinanden i usammenhængende Brud-Stykker. Asiens blomstrende Tid var forbi, Ebræerne var efter den Babyloniske Udlændighed, som et Folk, kun en Skygge af sig selv, Propheternes Række sluttedes snart efter Daniel, og den sidste Ebraiske Historie-Skriver Nehemias var Mund-Skiænk hos Artaxerxes Lang-Haand, saa Herodot, der netop under samme Konge [giæstede Persien og] skrev sin Verdens-Historie, kom *

194 unægtelig som han var kaldet og kunde ei heller udeblevet længe, naar vi skulde være istand til at sammenkiæde Folkenes Levnets-Løb. Nu var det imidlertid aabenbar Perser-Krigen, som udvidede Grækernes historiske Syns-Kreds, og uden hvilken vi ligesaalidt kan tænke os Herodots Museum, som Alexanders Tog med alle dets forbausende Følger, og derfor især høre Slagene ved Thermopylæ og Salamis til de mærkværdigste Stats-Begivenheder i Tidens Løb.