Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Medernes berømte Hoved-Stad Ægbatana, sige de Lærde, skal have ligget i Nærheden af det nuværende Hamadan i det Persiske Brak (Irak Adjemi), men da Man intet Spor har fundet af den, veed Man i Grunden ikke mere, end hvad de Gamle melde, at den laae vestlig i Medien, paa samme Strøg som de Kaspiske Porte mod Østen. I Øvrigt beskriver Herodot den, 196 Man kan ikke ret see, om efter Øiesynet, eller blot efter andres Mund, saaledes, at den havde omtrent samme Omkreds som Athenen, men bestod af syv Ringe inden i hinanden, hver med sin Mur, paa Siderne af en Høi, med Borgen paa Toppen. Disse Mure, siger han, var saaledes læmpede efter hinanden, at af de Sex saae Man blot Krandsene, som havde hver sin Farve, den Første hvid, den Anden sort, den Tredie mørkerød, den Fjerde blaa, den Femte lyserød, den Sjette forsølvet og den Syvende forgyldt*). Naar Man læser at Perser-Kongerne opholdt sig om Vinteren i Ægbatana og om Sommeren i Susa eller Babylon, da skal Man vide, at dette kolde Bad om Vinteren og hede om Sommeren kun er udsprunget af en Skriv-Feil hos Strabo, som de Lærde ei har nænt at rette, skiøndt Strabo selv gav et godt Exempel, ved først at sige om Parther-Kongerne, at de boede i Ægbatana om Sommeren, fordi der var kiøligt, men i Seleukia, nær ved Babylon, om Vinteren, og siden, at det var samme Brug som Perser-Kongerne havde gjort af Ægbatana**).