Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Dog, hvad Man især maatte ønske at finde, var Levningerne af Persepolis og Pasargade i Farsistan, berømte Navne fra Heden-Old paa Kyri Gravsted og hans Folks Helligdom, og herom ledte Man ogsaa aabenbar lykkeligst, thi hvor vanskeligt det end falder for styrtede Paladser at svare til Hæders-Navne, er der dog, efter vor Niebuhrs Reise, ei længer nogen Tvivl om, at jo Marmor-Støtterne (Tschil-Minar) paa Mardescht-Sletten, og Floden Bund-Emir, er stolte Bauta-Stene paa den gamle Perser-Vældes Grav, og vække, i Forbindelse med Trappe-Gangene paa Klippe-Væggen, en høi Forestilling om Tanke-Flugten og Udviklingen under Kyrus og Darius. At det ogsaa netop er Ruinerne af Slottet i Persepolis, som Alexander i en barbarisk Ruus med egen Haand antændte, agtes nu for afgjort, især siden Man begyndte at stave paa Indskrifterne, der synes at giælde de berømte Over-Konger, men da baade Kile-Skriften er glemt og Sproget ubekiendt, er *

* 197 det ei mindre vanskeligt at forsvare de rigtige end at giendrive de urimelige Giætninger. Stort vil der i alt Fald ikke vindes, saalænge Billed-Sproget, som Fabel-Dyrene paa Muren tale, vedbliver at være os mørkt.