Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Fandtes der altsaa hverken hos Græker eller Ebræer Spor af en saadan Persisk Prophet, som Zerduscht, og saadanne Medo-Persiske Forestillinger, som Zendavest dreier sig om, da maatte den være saa gammel som Synd-Floden og saa hellig som den vilde, uden at den dog i Persiens gamle Historie, før Alexander, kunde komme i mindste Betragtning; men nu lære vi alt af Ebræerne, at der var en Medo-Persisk Grund-Lov, som selv de ellers uindskrænkede Konger (Despoter) maatte bøie sig for*), altsaa sikkert en hellig Skrift, og hos Grækerne finde vi ikke blot Efterretning om Magierne, som medo-persiske Præster og Skrift-Kloge, men ogsaa om deres første Oldermand Zoroaster, deres Afsky for det sædvanlige Afguderi og deres særegne Lærdom om to Grund-Aarsager, en god og en ond, som de kalde Oromasdes og Ariman, saa Zendavest, naar den først bliver rigtig læst, sikkert vil blive let at forsvare og nem at benytte.