Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Efterat Assyrernes Herredømme havde varet 520 Aar, siger Herodot, var Mederne de Første, der rev dem løs og stred saa mandelig, at de afkastede Aaget og gav de andre Folk et godt Exempel, der ei heller var forgiæves; men Friheden beholdt Mederne dog ikke ret længe, thi der var en viis Mand iblandt dem, ved Navn Dijokis, Phraorts Søn, som stræbde efter Enevolds-Magten og fik den. Hvad han nemlig ikke før havde drevet strængt paa Retfærdighed, det gjorde han nu, Tøilesløsheden tog Overhaand i Medien, og han lod til ret at blive ivrig, vel vidende at Ret og Uret kan aldrig forliges. Da hans Bymænd det saae, valgde de ham til deres Dommer, hvorpaa der gik saadant et Ry af hans Retviished, at Man ogsaa fra andre Byer strømmede til ham, som den Eneste, der lod Retten have sin Giænge; men da Tilløbet blev saa stort, at Dijokis meende at have Spillet vundet, brød han af med Eet og sad slet ikke meer, i Rette, under det Paaskud, at, ved saaledes uophørlig at trælle for Andre, forsømde han reent sine egne Ting. Nu blev det da værre i Landet med Rov og Ran end nogensinde før, saa Mederne fandt det nødvendigt at holde en Folke-Forsamling og raadslaae om Midler herimod, og strax var der dem (uden al Tvivl, siger Grækeren, Dijoks gode Venner) der meget stadselig tog Ordet og sagde: skal det længe gaae saaledes til som nu, kan vi umuelig bjerge os i Landet, derfor lad os vælge en Konge, der vil holde over Lov og Ret, saa vi kan nyde Lande-Fred og hver passe Sit! Det Forslag fandt Bifald og da Man nu saae sig om efter en Konge, faldt alles Øine paa den store Dijokis, saa han blev eenstemmig valgt, men det Første han nu forlangde, var en fast Borg og en Liv-Vagt, og da Mederne havde skaffet ham det, nødte han dem til at bygge Hoved-Staden Ægbatana, som fordunklede alle de andre Byer. Vel handhævede han fremdeles Retfærdigheden, og det meget strængt, men han behandlede nu Alting skriftlig og lod sig aldrig see, for ikke at tabe sin Anseelse mellem dem der før havde været hans Jævnlige, hvorimod han havde sine Speidere og Lurere allevegne, som meldte, hvem der forsaae sig, at de kunde blive indkaldt og faae deres Straf. Saaledes opsvang da Dijokis sig til Enevolds-Herre over Mederne og skabde eet Folk af dem, istedenfor at de havde været deelt i sex Stammer, 201 nemlig Buser, Partakiner, Struchater, Arizanter, Budier og Magier*).