Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Hvad Herodot siger herom, indskrænker sig omtrent dertil, at Billed-Støtter, Gude-Værelser og Høi-Altre, agtede Perserne det for Daarskab at betjene sig af, men offrede helst paa Bjerg-Toppe til Zeus, med hvem de meende hele Himmel-Rummet, og offrede derhos kun fra Arilds-Tid til Soel og Maane og de fire Elementer, saa Aphrodite, som de kaldte Mithra, havde de først nylig lært at dyrke af Assyrer og Araber. Magierne, siger han dernæst, er slet ikke som andre Præster, og naar f. Ex. de Ægyptiske agte det for stor Synd at dræbe noget Dyr uden med Offer-Kniven, skaane Magierne derimod Ingen uden Mennesker og Hunde, men sætte ordenlig en Ære i, jo flere Myrer og Slanger, Kryb og Fluer, de kan udrydde*).