Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

For Resten er det klart, at der i Medien fra Arilds-Tid har været et eget Slags Hedenskab, der vel ingenlunde var frit for Afguderi, eller prydet med saa reen en Lov som den Mosaiske, men udmærkede sig dog ved en aandelig Anskuelse af Guddommen og af hele Livet, saa Tanke-Gangen dreiede sig om en bestandig Kamp i Mennesket og i hele Naturen mellem Lys og Mørke, Sandhed og Løgn, Godt og Ondt, hvori Lys-Guden med Sine omsider skulde seire og skiænke al sin Skabning en lyksalig Uforkrænkelighed. Hvilken velgiørende *

* 205 Virkning denne Anskuelse, naar den var levende, maatte have paa hele Levnets-Løbet, er nemt at fatte, og hvilken stor Opmuntring det var til den i Persien besværlige Ager-Dyrkning, naar Man troede, at alle skadelige Dyr og Insekter, alle onde og giftige Urter, Øde og Ufrugtbarhed [Goldhed og Øde], var den onde Aands Værk, som skulde hades og, saavidt mueligt, tilintetgiøres, maae vi lægge vel Mærke til, for at see, hvor ganske den Magiske Anskuelse svarede til Landets Tarv og Leilighed. Efter Sagnet var ellers Balkh (Baktrien) det først opdyrkede Landskab, og der, siger i det Mindste Trogus, var Zoroaster Konge, som havde opfundet Hexe-Konsten, udgrundet Verdens Ophav og udspeidet Himmelens Løb, men faldt for Semiramis*).