Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Da nu Kyrus blev voxen, kom der en Dag en Skytte til ham og hilsde fra Harpagus, her var en Hare til ham, som han endelig maatte selv skiære op i Hemmelighed, og i Haren laae der et Brev, hvori Harpagus, for at styre sin Hevn paa Astyages, raadte Kyrus til at giøre Opstand med Perserne, og lovede selv tilligemed Mange af de Store i Medien at gaae over til ham. Det smagde Kyrus, han skrev sig selv en Kongelig Bestalling som General i Persien, og befalede alle Mand af de tre fornemste Stammer: Pasargaderne nemlig, hvortil hans egen Familie Achæmeniderne hørde, Maraphierne og Maspierne, at forsamle sig hver med sin Tjørne-Kniv. Da de nu kom, gav Kyrus dem det Dag-Værk at rydde en Strækning paa atten, tyve Stadier, begroet med Torne, men bød dem tillige Dagen efter til Giæst i deres Pynt For at beværte dem godt, slagtede Kyrus alle sin Faders Gieder, Kiør og Faar, og da Giæste-Budet var endt, spurgde han Perserne, hvad der hugede dem bedst: Livet i Dag eller det i Gaar? Da de nu alle med een Mund gav det Svar, at derimellem var saa lidt Forlig som mellem Himmerig og Helvede, lovede han dem saadanne kronede Dage, naar de vilde giøre Opstand mod Astyages og staae som Mænd. Perserne, som længe havde knurret over det Mediske Aag, sagde strax Ja, og da Astyages var saa forblindet at betroe Harpagus Anførselen over den Krigs-Hær, han skikkede mod Kyrus, blev Følgen, at Endeel gik over og Resten tog Flugten. Vel stillede nu Astyages sig selv i Spidsen for en ny Krigshær, men han tabde Slaget og faldt i Fangenskab, hvor han vel beholdt Liv og Fred, men ikke Kronen. Mens Astyages sad i Fængsel, havde han imidlertid en mærkelig Samtale med Harpagus, hvori denne erindrede ham om ovenmeldte gruelige Maaltid og spurgde ham bidende: hvordan Lænkerne smagde; men Astyages søgde ganske rolig at bevise ham, at han havde baaret sig baade dumt og slet ad, dumt, ved at spille Kronen i Hænderne paa en Anden, istedenfor at tage den selv, og slet, ved at giøre de uskyldige Meder til Persernes Slaver*).