Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Om Sønnen og Sønne-Sønnen af Gyges (Ardys og Sadyattes) veed Man intet Mærkværdigt, undtagen at de næsten uafbrudt fortsatte Krigen, som allerede Gyges havde begyndt med Milet, den frugtbare Moder til berømte Plante-Stæder, især ved det Sorte Hav. Uagtet nu Milesierne i denne Krig leed to berømte Nederlag, et paa deres egne Ene-Mærker og et i Lydien, var dog selv den fjerde Merimnade, Alyattes, der turde maale sig med den Mediske Kyaxares, ingen Elsker af at opholde sig længe ad Gangen i Milets Nabolag, men drog kun ud een Gang hver Sommer med flyvende Faner og klingende Spil, for i en Hast at ødelægge Sæden i By-Vangen. Et saadant Streif-Tog endte omsider Krigen, thi da Lydierne en Sommer stak en Lykke i Brand, tog Ilden for sig selv og lagde Athenes Tempel i Aske, hvad Alyattes i Førstningen vel ikke synderlig ændsede, men da han kort efter faldt i en svær Sygdom og spurgde det Delphiske Orakel om Raad, erklærede Præstinden, at han fik intet Orakel-Svar, før Athen es Tempel var opbygt igien. For at faa Lov til at bygge Templet, traadte nu Alyattes i Underhandlinger med Milesierne, og Enden blev at han sluttede Venskab med dem, bygde Athene to Templer for Eet og fik saa sin Helbred igien**).