Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Denne Herre havde nemlig imidlertid styrtet sig selv i Ulykke, og kun forgiæves havde den kloge Lyder Sandanes fraraadt ham Vove-Spillet og sagt: Gud skee Lov, at Perserne ikke angribe os, thi vi har Meget at tabe men Intet at vinde hos et Folk, der kun gaaer med Peltse og Skind-Buxer, maae nøies med smal Kost og drikker Vand som vi drikker Viin. Krøsus gik over Halys, enten paa en Bro han slog, eller, som Ordet gaaer i Grækenland, ved et Konst-Stykke af Thales fra Milet, som afledte Floden, og i en Haande-Vending indtog han det bedste Stykke af Kappadokien, som er det, der ligger oppe ved det Sorte Hav, men her, i Pteria (Pontus), kom det til et stort Slag mellem ham og Kyrus, der varede en heel Dag og kostede meget Blod, uden dog at være afgiørende. Krøsus fandt sig imidlertid for svag til at fortsætte Kampen og trak sig tilbage til Sardes, i den Tanke, at da Seieren havde været tvivlsom, lod Kyrus ham nok være i Fred om Vinteren, saa han fik Tid til at trække Forstærkning til sig, baade fra Babylon, fra Ægypten og fra Sparta, hvormed han da næste Sommer vilde aabne Feldt-Toget Han aftakkede desaarsag sine Leie-Tropper, skikkede Bud til sine Forbundne om Forstærkning, med fem Maaneders Varsel, og satte sig rolig til Sæde, men blev dog snart forskrækket over et Jærtegn, der skedte i Egnen om Sardes, hvor der paa een Gang mylrede af Slanger, som Hestene stimlede sammen og aad. Han sendte strax Bud til *

215 Tegns-Udlæggerne i Telmesse, for at faae at vide hvad det skulde betyde, men før Budene kom igjen med den Beskeed, at Slangerne betød Lands-Folket og Hestene en fremmed Krigs-Hær, havde han alt faaet Syn for Sagn; thi saasnart Kyrus hørde at Krøsus havde aftakket sine Tropper, besluttede han at komme bag paa ham, og, om mueligt, indtage Sardes, før den blev undsat. Vel studsede han et Øieblik, ved Synet af det berømte Lydiske Rytteri, der udbredte sig paa Sletten, for at dække Hoved-Staden, men han hittede dog snart paa et godt Raad, ved at oprette et eget Slags Rytteri paa Kameler og stille dem i Spidsen, thi Hestene, der ikke kan taale at lugte Kameler, dreiede paa Timen af for dem, saa Lyderne maatte springe af Sadlen og stride til Fods, hvormed de snart kom til Kort og trak sig tilbage inden Voldene. Da Sardes var stærk befæstet, haabede Krøsus vel endnu at kunne forhale Tiden, til han fik Hjelp, hvorom han nu sendte Iil-Bud til sine Bunds-Forvandte, men den længste Frist blev fjorten Dage; thi da Kyrus havde udlovet en Belønning til den der først besteg Muren, vovede en Marder Hyroades sig op, hvor den var steilest og derfor ubevogtet, men hvor han dog havde seet en Lyder klavre ned og hente sin Hjelm, Fleer fulgde efter, Muren blev forladt og Staden taget*).