Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM RELIGIONS-FRIHED

Naar Grundtvig nedlagde sit Embede som Præst i Statskirken, skyldtes det ikke alene det Forbud, han fik, imod fri Salmesang ved Tusindaarsfesten. Dette var kun den Draabe, der fik Bægeret til at flyde over. Mere havde det virket dertil, at den Injurieproces, H. N. Clausen paaførte ham, ikke blev afvist for Retten, thi dette aabnede i hans Øjne Udsigt til, at han stadig skulde plages med slige Søgsmaal, naar han efter sin Embedsed forsvarede Kristentroen imod dens hemmelige eller aabenbare Fjender. Men hertil kom, at selve Stillingen som Præst i et stort Sogn i Hovedstaden, hvor han ofte ved Alteret maatte betjene Mennesker, som kom i Kirke uden Tro, fordi de ikke vilde lide Skaar i deres borgerlige Rettigheder ved at forsømme Kirkeskikkene, mange Gange forekom ham selv næsten utaalelig og uforsvarlig.