Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM RELIGIONS-FRIHED

Gennem disse personlige Erfaringer og gennem alt, hvad han hørte om Forfølgelsen af de gudelig Vakte omkring i Landet, havde det klaret sig for ham, hvor nødvendigt det var, at der blev indført almindelig Religionsfrihed, saa at ærlige Ukristne kunde faa Lov at holde sig borte fra Kirkerne, og Vejen ud af Statskirken i Nødsfald ogsaa kunde staa aaben for gammeldags Kristne, hvis de ikke paa anden Maade kunde slippe fra at blive betjente af rationalistiske Præster, som imod Loven forfalskede Guds Ord ved Sakramenterne og oplærte Børnene i Tvivl om den sande Kristendom. Han mente endnu dengang, at det var umuligt, at de to modsatte Partier, de ægte Lutheranere og de moderne Fornuftkristne, i Længden kunde huses i den samme udvortes Kirke, og skønt han fandt det rimeligst, at det blev de sidste, som udskilte sig, naar Friheden dertil blev givet, var han dog ogsaa beredt til med sine Venner at træde ud, naar det kunde ske uden altfor store borgerlige Ulemper.