Indhold
- KONG HARALD OG ANSGAR. TUSINDA...
- Dansk Jubel-Hilsen til Kong Fr...
- OM RELIGIONS-FRIHED. Naar Grun...
- Om Religions-Frihed.Om Religio...
- Fortale.
- Er det sandt, hvad man saa tit...
- Fortale.
- En glædelig Jul!1 Luk. II. 1-1...
- Fortale og Indledning.
- II. Middel-Havet.XII. Grækenla...
- CHRISTOFFER COLUMBUS. I Tilkny...
- Christoffer Columbus. (Skrevet...
- SKAL DEN LUTHERSKE REFORMATION...
-
Skal den Lutherske Reformation...
- Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes?*
- Anden Udgave af ovenstaaende A...
- Forord.
- OM DEN CLAUSENSKEINJURIE-SAG. ...
- Professor Clausen har nyelig l...
- OM DAABS-PAGTEN. Den 24. Nov. ...
- Naar jeg i de senere Aar egent...
- Rim-Brev tilNordiske Paarørend...
-
Indledning.1. Universal-Histor...
- Indledning.
-
Fremstilling.
- Asa-Maal, Bjarke-Maal og Krage-Maal.
- Alfader og Nornerne.
- Asken Ygdrasill.
- Urdas og Mimers Kilder.
- Koen Ød-Humle.
- Jetter og Rim-Thusser.
- Vætter, Alfer og Dværge.
- Aser og Vaner.
- Odin, Hæner og Løder.
- Balder, Høder og Vale.
- Thor, Ulier og Tyr.
- Brage og Idunne.
- Mimer og Heimdal.
- Njord og Frej.
- Asynierne.
- Loke og hans Afkom.
- Fimbul-Vinter og Ragna-Roke.
- For-Nyelsen.
- Asa-Kviderne.
- Hengst og Hors.
- Skjoldunger, Skillinger og Ylfinger.
- Hredlinger og Vægmundinger.
- Volsunger og Niflunger.
- Vølund.
- Hervor og Hilde.
- Suttungs Miød.
- Ægers-Gildet.
- Thorkild Adelfar.
- Hakonar-Maal.
- Norne-Giæst
- Anmærkning.
Alle forekomster
↩ Heraf slutter jeg igjen, at Religions-Frihed er naturligere i Danmark end i noget andet Land, og af begge de to store Kjends-Gjerninger, som indbyrdes stadfæste og oplyse hinanden: af Historien om den christelige Troes Indførelse og Reformation i Danmark, deraf slutter jeg, at et Folk, der i Ansgars og Luthers Dage, uagtet et Mellem-Rum af syv Aarhundreder, blev sig selv liigt, rimeligviis altid vil ligne sig selv, og at, kan de nu ikke længer enes om at beholde og forsvare den blandt dem tusindaarige christelige Tro, da vil de sikkert endnu langt mindre kunne enes om at forkaste og bestride den. Fremdeles paastaaer jeg, at, efter denne historiske Oplysning, var det i Danmark klogest, under enhver religiøs Gjæring, strax at give Religions-Frihed, og see, til hvilken Side Folket vilde vende sig, og opstod der en theologisk Skole, som bestreed Folkets gamle Tro, da behøvede denne ikke engang at være den Christelige, som aldrig har ladet sig undertrykke, for nødvendig at avle stor borgerlig Uro, naar Folket skulde bindes til saadanne Theologer, om saa disses Viisdom end var himmelfalden.