Indhold
- KONG HARALD OG ANSGAR. TUSINDA...
- Dansk Jubel-Hilsen til Kong Fr...
- OM RELIGIONS-FRIHED. Naar Grun...
- Om Religions-Frihed.Om Religio...
- Fortale.
- Er det sandt, hvad man saa tit...
- Fortale.
- En glædelig Jul!1 Luk. II. 1-1...
- Fortale og Indledning.
- II. Middel-Havet.XII. Grækenla...
- CHRISTOFFER COLUMBUS. I Tilkny...
- Christoffer Columbus. (Skrevet...
- SKAL DEN LUTHERSKE REFORMATION...
-
Skal den Lutherske Reformation...
- Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes?*
- Anden Udgave af ovenstaaende A...
- Forord.
- OM DEN CLAUSENSKEINJURIE-SAG. ...
- Professor Clausen har nyelig l...
- OM DAABS-PAGTEN. Den 24. Nov. ...
- Naar jeg i de senere Aar egent...
- Rim-Brev tilNordiske Paarørend...
-
Indledning.1. Universal-Histor...
- Indledning.
-
Fremstilling.
- Asa-Maal, Bjarke-Maal og Krage-Maal.
- Alfader og Nornerne.
- Asken Ygdrasill.
- Urdas og Mimers Kilder.
- Koen Ød-Humle.
- Jetter og Rim-Thusser.
- Vætter, Alfer og Dværge.
- Aser og Vaner.
- Odin, Hæner og Løder.
- Balder, Høder og Vale.
- Thor, Ulier og Tyr.
- Brage og Idunne.
- Mimer og Heimdal.
- Njord og Frej.
- Asynierne.
- Loke og hans Afkom.
- Fimbul-Vinter og Ragna-Roke.
- For-Nyelsen.
- Asa-Kviderne.
- Hengst og Hors.
- Skjoldunger, Skillinger og Ylfinger.
- Hredlinger og Vægmundinger.
- Volsunger og Niflunger.
- Vølund.
- Hervor og Hilde.
- Suttungs Miød.
- Ægers-Gildet.
- Thorkild Adelfar.
- Hakonar-Maal.
- Norne-Giæst
- Anmærkning.
Alle forekomster
↩ Som det nu er med Folkene, saa er det med os Enkelte, som optræde iblandt dem, oprundne af en enkelt eller sammenvoxet Rod, opvoxne mellem stridige Elementer, meer og mindre 160 tiltrukne og tiltalte af de forskjelligste Literaturer, Aander og Syns-Maader, os, der saaledes optræde med Drift og Kraft til at føre Ordet, som det kan føres med Pennen for en Læse-Verden, og det er jo soleklart, at jo letnemmere vi vare, jo mere vi stræbde, at omfatte vor Tids Dannelse, og at tilegne os Alt, hvad der i Menneske-Livettækkedes os, jo mere vi stræbde derefter, og jo bedre det lykkedes os, des mangfoldigere, men ogsaa dunklere maatte vort Inderste vorde, des umueligere maatte det blive os, at støbe vore Tanker og Følelser i de almindelige Former, og undgik vi den Klippe, hvorpaa Saamange strandede, ved at ville omskabe Grund-Formen for det levende Ord, som Moders-Maalet er, hvad Under, at det ogsaa blev bardtad den eneste Tale-Form, vi ærede, udgydende os deri saa frit, saa rigt og saa mangfoldigt, som vi mægtede!