Indhold
- KONG HARALD OG ANSGAR. TUSINDA...
- Dansk Jubel-Hilsen til Kong Fr...
- OM RELIGIONS-FRIHED. Naar Grun...
- Om Religions-Frihed.Om Religio...
- Fortale.
- Er det sandt, hvad man saa tit...
- Fortale.
- En glædelig Jul!1 Luk. II. 1-1...
- Fortale og Indledning.
- II. Middel-Havet.XII. Grækenla...
- CHRISTOFFER COLUMBUS. I Tilkny...
- Christoffer Columbus. (Skrevet...
- SKAL DEN LUTHERSKE REFORMATION...
-
Skal den Lutherske Reformation...
- Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes?*
- Anden Udgave af ovenstaaende A...
- Forord.
- OM DEN CLAUSENSKEINJURIE-SAG. ...
- Professor Clausen har nyelig l...
- OM DAABS-PAGTEN. Den 24. Nov. ...
- Naar jeg i de senere Aar egent...
- Rim-Brev tilNordiske Paarørend...
-
Indledning.1. Universal-Histor...
- Indledning.
-
Fremstilling.
- Asa-Maal, Bjarke-Maal og Krage-Maal.
- Alfader og Nornerne.
- Asken Ygdrasill.
- Urdas og Mimers Kilder.
- Koen Ød-Humle.
- Jetter og Rim-Thusser.
- Vætter, Alfer og Dværge.
- Aser og Vaner.
- Odin, Hæner og Løder.
- Balder, Høder og Vale.
- Thor, Ulier og Tyr.
- Brage og Idunne.
- Mimer og Heimdal.
- Njord og Frej.
- Asynierne.
- Loke og hans Afkom.
- Fimbul-Vinter og Ragna-Roke.
- For-Nyelsen.
- Asa-Kviderne.
- Hengst og Hors.
- Skjoldunger, Skillinger og Ylfinger.
- Hredlinger og Vægmundinger.
- Volsunger og Niflunger.
- Vølund.
- Hervor og Hilde.
- Suttungs Miød.
- Ægers-Gildet.
- Thorkild Adelfar.
- Hakonar-Maal.
- Norne-Giæst
- Anmærkning.
Alle forekomster
↩ Levende kirkelig, christelig, talt, maatte vi derfor snarere sige, at hvad der skedte med Herrens Menighed, som er hans Legeme, i Morten Luthers Dage, det ligner mest Herrens Nedfart til de Dødes Rige, som Apostelen beskriver den (l Pet. 3, 18. 19.), da han som aflivedes i Kiødet, oplivedes i Aanden, og færdedes deri som Prædikant for de fængslede og hidtil vantroe Aander; thi sandelig, vi kan ei kalde Pave-Tiden noget bedre i christelig Forstand, end Lange-Fasten, Skiær-Thorsdag og Lang-Fredag, med det stærke Jord-Skiælv, og den store Soel-Formørkelse, under hvilken Herren paa Korset nedbøiede sit Hoved og opgav sin Aand. Ja, mine Venner! Det maa siges, og det skal blive os indlysende, at Troens Kamp i Morten Luther, og i os Alle siden, som hængde ved Herren, det var en Døds-Kamp, med Sveed som Blods-Draaber, med Døds-Dom af den hinkende romerske Lands-Herre (hedensk Fornuft), og Korsfæstelse mellem Misdædere, til Spot for de ypperste Præster, Pharisæer og Skrift-Kloge, og skiøndt baade Luther og vi, i den seierrig opstandne Frelsers Navn, fandt Kraft til at lide, og Trøst over Døden, saa døde vi dog alle legemlig, og levendegjordes kun aandelig, duede kun til Prædikanter for Aanderne i Fængsel, der skjalv, som vi havde skiælvet, under Lovens Torden og Rettens lynende Sværd, og øvede ei andre Helte-Gierninger, end at kæmpe med Djævelen om Troen, om Skriften, og om de dyrekiøbte Sjæle, som laande Øre til vor Prædiken, og til Spaadommen paa vore Læber om en tilkommende, ærefuld Opstandelse!