Indhold
- PRØVER AF SNORRO OG SAXO
- AF DANMARKS KRØNIKE
- AF NORGES KONGE-KRØNIKE
- SAXOS MINDE
- SAXO OG SNORRO
- Saxe Runemester
- Forord til Danmarks Krønike
- Forord til Norges Konge-Krønike
- MIN MODER
- NÆRINGS-SORGEN
- JULE-TRÆET
- HENRIK STEFFENS
- VAR MORTEN LUTHER EN CHRISTEN, ELLER VAR HAN EN KJÆTTER
- AF BREVVEKSLING MELLEM NØRREJYLLAND OG CHRISTIANSHAVN. (1824)
- NYAARS-MORGEN
- TRØSTEBREV I SORGEN OVER KONG VALDEMAR OG HANS MÆND
- OM GUDELIGE FORSAMLINGER
- THEOLOGISK MAANEDSSKRIFT
-
Kirke-Trøst
-
Kors-Banneret
- PRÆDIKEN, DEN 31. JULI 1825
- KIRKENS GIENMÆLE
- DEN CHRISTELIGE KAMP
- OM DEN SANDE CHRISTENDOM OG OM CHRISTENDOMMENS SANDHED
- Om Christendommens Sandhed
- EFTERSKRIFT. (1865.)
- VED TUSINDAARS-FESTEN 1826
Alle forekomster
↩ Trods disse bedrøvelige Kendsgerninger blev Grundtvigs opofrende Arbejde dog ikke unyttigt. For ham selv blev de syv Aars 6 »Vintersæde« i Studerekammeret blandt de gamle Skrifter en Forberedelse til bans kommende folkelige Virksomhed, og for hans Landsmænd fik Kongekrønikerne senere Betydning som et af de vigtigste Hjælpemidler ved Undervisningen i de frie Skoler for Børn og Voksne. Heller ikke maa det overses, at Ingemanns historiske Romaner for en stor Del skylder Grundtvigs Saxo deres Fremkomst.