Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF DANMARKS KRØNIKE

Kong Ingel! med Glæde
Du høre mig nu!
Farvel jeg vil kvæde
Med Gammen i Hu;
Forvundet jeg haver min Harm og min Spot,
Jeg nu dig tør hædre
Som Høvding i Lædre,
Dig hilse som Dannemarks Drot!

Ei gjordes til Skamme
Mit Haab, da det gjaldt,
Thi langt fra sin Stamme
End Æblet ei faldt;
131 Det ligger i Blodet, var Fædrenes Ord,
Hos Konger og Knægte,
Paa Ætten at slægte,
Med Tant ikke Fædrene foer!

Beviis har du givet,
O, Konge, nu paa,
At Hjerte i Livet
Du havde som Faae;
Ja, Syn har for Sagn os nu givet din Haand,
At Grød udi Panden
Ei kvalde Forstanden,
At Krop ei hos dig gik for Aand!

I Langdrag gik Sagen,
Hvad sagtens var slemt,
Dog kom det for Dagen,
Den var ikke glemt;
Du tænkde, du tænkde, du tav til en Tid,
Du sov med de Dovne,
Sad op med de Vaagne,
Og gjorde saa Fyldest med Flid!