Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HENRIK STEFFENS

Dette være sagt som en venlig Paamindelse til dem, der nuomstunder vil slaae sig til Ridder paa bibelsk Christendom, atde ikke af Milepælen i Halle1 lade sig forføre til at troe, de paadet attende Aarhundredes aflukkede Vei kan naae anden Hovedstad end Skams-Torp, hvor de dog vist nødig vil beklæde Høisædet. Hvad Vei de maae gaae, for nu at gjøre Ordets Tjenere Livet surt, har jeg naturligviis intet Kald til at vise dem;men vel har jeg Kald til at lære dem, at vores Tro ei døer afTrudsler, og at de ere Lysets Statholdere, netop som Pavernevare Christi, hvorfor deres Banstraaler da ogsaa have sammeVirkning paa os, som Hines paa Reformatorerne, saa dem kastevi smilende tilbage, med det oprigtige Ønske, at de maae rammeLysets Fiender, under hvilket Navn og hvilken Kappe deend skjule sig, ligesom hine rammede Christi! Vi høre til denMenighed, som Stifteren gav Navn af Lysets Børn, og bød atsvare til Navnet; det Sidste glemde vist nok Mange, som bardet, men dog vidner Historien, at overalt, hvor Bibelen komhen og troedes paa Ordet, der tændtes Lys, og der kan da vistIngen med Grund fortænke os i, at vi kræve stærke Beviser, førvi vil troe, at hvad der tændte Lys i vor Sjæl, og tændte Lys iLandene, fra Jorsal, hid, at det er Mørke, og at hvad Christendommen, paa sin Vei giennem Tiden og paa sin Vei til vortHjerte, fordrev som Mørke, adspredte som Taage, at det er nublevet Lys. Ei Lysets Børn, men dets feige Forrædere maattevi være, hvis nogen Pave-Bulle, i hvis Navn den saa udstædes, kunde bringe os til at antage saa utroelige Ting, eller endogkun til at fortie vor urokkelige Overbeviisning, at hvad derhar gjort Lysets Gierning overalt, er Lys, og hvad der stræbdeat forhindre og afbryde den, er Mørke, og at det er Bibel-TroensForhold til Alt, hvad der i Tidens Løb har fornægtet og bekæmpet den.