Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra TRØSTEBREV I SORGEN OVER KONG VALDEMAR OG HANS MÆND

See, det er haardt at bide paa,
Saa ordenlig man tygge maa
Sin Pen vel næsten reent itu,
Før man det kommer ret ihu,
Hvad Konst-Critik paa slige Taler
Skal svare sj ungende Vandaler;
Og før vi det til Bunds udgrunde,
Det lyder vist fra Børne-Munde:
»Der var en Gang en Flue,
»Den sad og spændte Bue,
»For den vild' op i Herrefærd,
»Og strides med Kong Voldemær,
»Den ædellige Herre!«1
O, vee! det er den sidste Pind
Til vor Lig-Kiste!
Saa maae vi pakke ind,
Og os fra Verden liste;
Men hvem der staaer i Pagt med Døden,
Har dog en trofast Ven i Nøden,
Og derfor tør vi sige Trods
Til, hvad der overlever os!
Vi døe, det er: hos os indtræder
Skilsmissen mellem Haand og Pen;
Men overalt, hvor Konsten kvæder,
I Tankerne vi gaae igien,
Og danne, just i det vi falde,
Et herligt Stof for Helte-Skjalde,
Vel tragisk nu, men episk siden,
Naar Bladet vender sig med Tiden,
Naar Kragen siddet har paa Kviste,
Og krammet ud Alt, hvad hun vidste,
Saa man er mæt i Dane-Vang
Af Bjarke- Maal og Krage-Sang!