Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM GUDELIGE FORSAMLINGER

Det er almindelig bekiendt, at der, paa den senere Tid, histog her i Fyen, yttrer sig hos Almuen Hang til gudelige Forsamlinger udenfor Kirken, samt at adskillige Præster haveklaget derover til den verdslige Øvrighed, og derved bragt Endeel af deres Sognefolk under Tiltale for Retten. Det har altidværet mig en sørgelig Tanke, at Saadant skulde finde Sted, menret levende blev Sorgen, og dybt følde jeg mit Kald til at taleSamvittighedens og Kiærlighedens Sag, da jeg nyelig læste enDoms-Act over endeel Personer i Ellinge Sogn, der ikke varebeskyldte for mindste Uskikkelighed, men havde tvertimod, tildeels af Præsten, deres Anklager, de ærefuldeste Vidnesbyrd.Disse Mennesker havde nogle Gange, paa den roligste og ærbarste Maade, forsamlet sig til fælles Opbyggelse, da der, paa Klagefra Præsten, udgik et Politie-Forbud derimod; men da de, velikke uden Føie, meende, det kun grundede sig paa Forsømmelseaf de ved Forordningen af 1741 befalede Regler, henvendte desig til Præsten, og udbad sig hans Nærværelse. Om han virkelig styrkede dem i deres Forsæt og lovede selv at komme i deresForsamling, som de paastaae, tør Retten ikke afgjøre, da dermangler gyldigt Beviis, men den finder det dog ganske rimeligt, at han, ved tvetydige Ord, kan have givet dem Anledning til attroe noget Saadani. Ikke desmindre blev de, der forsamledesig, tiltalte, og da det kun gjaldt om Overtrædelsen af et PolitiForbud, troede Retten ei at burde anstille nogen Undersøgelseom den virkelige Beskaffenhed af de holdte Andagts-Øvelser, men holdt sig, desuagtet, berettiget til at erklære de Tiltalte forTilhængere af den fanatiske Kierteminde-Sect o s. v.