Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM GUDELIGE FORSAMLINGER

Ved at besvare et saadant Spørgsmaal, i en Tid, der har havtTolerance, tildeels endog grændseløs Tolerance til sit Løsen, befinder man sig nu vist nok i en ikke ringe Forlegenhed, ogfristes lettelig til, uden videre Undersøgelse, at svare med detbestemteste Nei, og kun beraabe sig paa den saa almindeligerkiendte Sandhed, at hvad man vil troe, og hvor man vil søgesin Opbyggelse, er Noget, man kun skylder Gud og sin Samvittighed Regnskab for, saa det kun giælder om, ei, under Paaskudaf en særegen Tro eller Andagt, at begaae Forbrydelser, ellerforstyrre den borgerlige Orden. Imidlertid gaaer det dog ikkean at tage sig Spørgsmaalet saa let; thi paa den ene Side harStaten aldrig vedkiendt sig Tolerancen i en saadan Udstrækning, og paa den anden Side lærer Erfaring, at selv Tolerancens ivrigste Talsmænd tit ved en besynderlig Selv-Modsigelsepaastaae, at Staten vel bør tolerere den aabenbareste Vantroog Foragt for alle Opbyggelses-Midler, men ikke mindste Yttring af den Tro eller Andagt, der, efter deres Mening, er urigtig eller overdreven.