Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM GUDELIGE FORSAMLINGER

Man giør da udentvivl her bedst i at vælge den længste Vei, 368 og begynde med det Spørgsmaal, om det er rimeligt, at Staten, hvis den ansaae de gudelige Forsamlinger for skadelige, ved Straffelove kunde gjøre dem sjeldnere og mindre skadelige;thi maatte dette Spørgsmaal, som jeg troer, besvares med Nei, da maa Øvrigheden finde, det nytter slet ikke, Alt hvad manopregner om en Tings Skadelighed, det nu engang er umueligtat hæmme, og som man derfor kun, ved aarvaagent Opsyn, maa stræbe at giøre saa taaielig, som mueligt. Adspørge vi nuErfaringen, som ene kan lære os, hvad rimeligt er, da veedvi, at lige fra Christendommens første Dage indtil de Haugiske Bevægelser i Norge, har ethvert Forsøg af den verdsligeØvrighed paa, med Magt, at undertrykke Yttringerne af etvaagnende religiøst Element ei blot været frugtesløst, men øiensynlig bidraget til at forstærke og udbrede det, hvad der naturligviis altid blev til største Skade for den Stat, der satte sig selvi fiendtligt Forhold til den Tro, der altid flytter Bierge. Jegmener derfor virkelig, at om ogsaa Øvrigheden troede sig ligesaa fuldelig overbeviist om Skadeligheden af de gudelige Forsamlinger udenfor Kirken, som den er det om Skadelighedenaf Kroe-Gang med Drik og Spil, med Svir og Sværm, saamaatte den dog svare de kirkelige Zeloter, som den svarer demoralske: kan I forvandle Statens Borgere, saa de blive bedre, skal det være os inderlig kiært, og at arbeide derpaa er edersKald og Pligt; men vi maae nødvendig tage Menneskene, somde ere, og lade den Steen ligge, vi ei kan løfte, og derfor ei vilspilde Statens Kræfter paa at flytte. Saaledes troer jeg, Øvrighedens Viisdom maatte afvæbne Allarmisterne, endog naar denselv ansaae Hang til gudelige Forsamlinger for lige saa storen Pestilentse, som herskende Lyst til at fordrive sin Tid ogfordærve sig selv i Kroer og Kipper; ja, var det endog mueligt, hvad dog vel Ingen vil paastaae, at de gudelige Forsamlinger maatte være en fornuftig Øvrighed vederstyggeligereend de meest ugudelige, saa maatte Klogskab dog vel fraraade at forkynde et Element aaben Feide, som, hvad detsaa ellers er, unægtelig har viist sig at være det stærkesteaf alle dem, der giærede i Menneske-Samfundet, saa at selv iden frivoleste Tid og i den letsindigste Kreds, en Napoleonmaatte bekiende sin Afmagt til at tvinge dette Elements Bevægelser!