Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM GUDELIGE FORSAMLINGER

Om det virkelig er mit Alvor, at jeg i Grunden ikke ynder degudelige Forsamlinger, Menig-Mand selv anstiller, og hvis Hoved-Hensigt er indbyrdes Opbyggelse, det kan vist nok væreStaten ligegyldigt, da det ikke er min Mening, men mine Grunde, 373 det er værdt at agte paa; men hvem der har læst mine historiske Skrifter, vil neppe tvivle om, at slige gudelige Forsamlinger virkelig i mine Øine kun ere maadelige Surrogater fordet kirkelige Liv, og kun maadelige Plante-Skoler for sandGudsfrygt, Ydmyghed og Kjærlighed. Kirke-Historien har nemlig lært mig, at en vis sygelig Pietisme, i slige Forsamlinger, saare let parrer sig med forskruede Indfald, Ringe-Agt for LæreStanden, og omsider for Skriften selv, og derfor har jeg aldrigtilraadt men snarere fraraadt dem, og, i de Aar, jeg, som Præst, var uden for Kirken, maaskee endog med overdreven Ængstelighed, skyet Alt, hvad der kunde have mindste Skin af nogetSaadant. Men her er jo Spørgsmaalet ikke om, hvad vi anseefor tjenligst til sand Christendoms Udbredelse og Vedligeholdelse, hvorom enhver af os maa dømme, som han har Tro ogForstand til; Spørgsmaalet er kun, hvad vi, som de Statensboglærde Tjenere, der bedst maae kjende det religjøse Element, hvad vi bør raade Staten at gjøre, naar der yttrer sig Hang tilsaadanne gudelige Forsamlinger; om vi da skal raade den atslaae til med Sværd, eller at see til med Rolighed! Det Sidsteraader jeg, med den fuldeste, paa hele Menneske-Historiengrundede Overbeviisning, at det er et Raad, ingen Stat nogensinde vil fortryde at have fulgt, og troer Nogen at kunne, medlige saa vel grundet Overbeviisning, raade til det Modsatte, da gjøre han det, ligesaa aabent og frimodig som jeg, mentroe kun ikke, det beviser noget, at slaae om sig med Phraser og Skjældsord, med Obskurantisme, Fanatisme, det gruelige Uhyre, og andet Sligt; thi her er ikke Spørgsmaaletom, hvor den sande, oplyste Christendom findes, en Undersøgelse, som, foretaget efter Danske Lov, neppe heller vildevære alle Præster behagelig; her er kun Spørgsmaalet: hvadStaten gjør klogest i: at komme Olie i Saaret, eller kaste den iIlden?