Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM GUDELIGE FORSAMLINGER

Hertil maa jeg svare, at det er stor Skade, naar Konst-Ord,som, under Tidens Løb, skifte Bemærkelse, have indsneget sig iLov-Sproget, og det er desværre Tilfældet med Ordet: Fanatisme; thi hvad der er Mord, Ty verie, Bedragerie og andet Sligt, det veed man, men hvad der er Fanatisme, derom kan trættes uendelig, fordi det er et Konst-Ord, som ingen bestemt 374 Bemærkelse har og kan derfor bruges i høist forskjellig Betydning.Herved er nu, fornuftigviis, ikke andet at gjøre, end enten at ombytte dette Ord i Loven med et Andet, der, ligesom Mord og Tyverie, har en bestemt og fast Bemærkelse, eller ogsaa undersøge, hvad man forstod ved Ordet, da man satte det i Loven, og hvadder maa forstaaes ved det, naar det skal være Navnet paa enborgerlig Brøde. Undersøge vi nu, paa den historiske Vei, hvadman i Christenheden har kaldt Fanatisme, da finde vi, atman først med dette Ord (laant af fanum dvs. etAfguds-Tempel) betegnede den hedenske Præste-Pøbels Raserie, som, med Ild og Sværd, vilde udrydde de Christne, fordiChristendommens Udbredelse gjorde Templerne tomme ogOfferne smaa. Siden kaldte man ogsaa Mahomeds Lære fanatisk,fordi den vilde udbredes ved Sværdet, og? i Reformations-Tiden, kaldte man dem fanatiske, som, tvertimod Skriften, tilsidesatteÆrbødigheden for den verdslige Øvrighed, og vilde, underForegivende af guddommelig Indskydelse, have Ret til at vende opog ned paa det borgerlige Forhold efter eget Tykke. I den sidsteBemærkelse var det naturligviis, Ordet fik juridisk Vigtighed, og det er da et overflødigt Spørgsmaal, om Staten skal taaleFanatisme; thi det er aabenbart, at Staten ikke kan taale, hvadLoven kalder Fanatisme, da det er Ondskab eller Galskab, som, under Skin af Hellighed, prædiker Oprør, og Fanatisme iLoven betyder da ingen vis gudelig Retning, som Staten anseerfor strafværdig, men enhver, mod den borgerlige Orden stridigUdsvævelse, enhver urolig politisk Retning af det religjøseElement.