Indhold
- PRØVER AF SNORRO OG SAXO
- AF DANMARKS KRØNIKE
- AF NORGES KONGE-KRØNIKE
- SAXOS MINDE
- SAXO OG SNORRO
- Saxe Runemester
- Forord til Danmarks Krønike
- Forord til Norges Konge-Krønike
- MIN MODER
- NÆRINGS-SORGEN
- JULE-TRÆET
- HENRIK STEFFENS
- VAR MORTEN LUTHER EN CHRISTEN, ELLER VAR HAN EN KJÆTTER
- AF BREVVEKSLING MELLEM NØRREJYLLAND OG CHRISTIANSHAVN. (1824)
- NYAARS-MORGEN
- TRØSTEBREV I SORGEN OVER KONG VALDEMAR OG HANS MÆND
- OM GUDELIGE FORSAMLINGER
- THEOLOGISK MAANEDSSKRIFT
-
Kirke-Trøst
-
Kors-Banneret
- PRÆDIKEN, DEN 31. JULI 1825
- KIRKENS GIENMÆLE
- DEN CHRISTELIGE KAMP
- OM DEN SANDE CHRISTENDOM OG OM CHRISTENDOMMENS SANDHED
- Om Christendommens Sandhed
- EFTERSKRIFT. (1865.)
- VED TUSINDAARS-FESTEN 1826
Alle forekomster
↩ Grundtvig havde været nærmeste Ophavsmand til denne Fest og udgav i Slutningen af Aaret et lille Hefte Danske Høitids-Psalmer, som det var hans Hensigt at bruge ved Gudstjenesten i Vor Frelsers Kirke. Imidlertid skrev hans nærmeste Foresatte, Stiftsprovst H. G. Clausen, der i Adresse-Avisen havde læst Bekendtgørelse om de udkomne Salmer og deres paatænkte Brug, den 30. April 1826 til Grundtvig, »at ingen Præst uden særdeles dertil erhvervet Tilladelse maa ved den offentlige Gudstjeneste lade afsynge andre Salmer end dem, der findes i den anordnede Salmebog«. Grundtvig svarede den 1. Maj, at den kgl. Resolution om Kirkefesten formentlig løste Præsterne »fra Baandet til Bogen«. Men da Stiftsprovsten forebragte Sagen for Biskop Munter og denne skrev derom til Kancelliet, svarede dette, »at naar den kgl. Resolution af 10. Marts d. A. overlader vedkommende Præster hver for sin Menighed at vælge de Salmer, som blive at afsynge ved Jubelfesten, er det Præsterne herved tilstaaede Valg ei at forstaa anderledes, end at Vedkommende dog ere bundne til de Salmer, som findes i den kgl. autoriserede Salmebog, men ikke berettigede til Brugen af Salmer, som de enten selv have forfattet eller hentet andenstedsfra«.