Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HEIMDALL

See, hvor de ligge paa Silke og Straa!
Hiulene skurre og gange i Staa;
Kold rinder Sveden paa dødblege Kind,
Dog ikkun Verden de have i Sind;
Aldrig de ud over Graven tør skue,
Thi de for Gud som et Helvede grue;
Heller med Konst de vil Hiernerne sløve,
Heller med Konst de vil Hierterne døve,
Saa uden Haab eller Trøst de henfare,
Did, hvor Enhver skal for Dommeren svare.
Fædreneland! mon du ikke det veed:
Det var den søde, livsalige Fred?
196 Fædreneland!
Trolden var Brudgom, og Hexen var Brud;
Ak, hvilken Yogel der rugedes ud!
O! at jeg kunde med Luer
Male den Æt, jeg beskuer!
O! at jeg kunde med Flammer
Male din Skiændsel og Jammer!
O! gid jeg kunde med Kraft fra det Høie
Giøre et Kors for dit Øie,
Saa det med løftede Laage
Saae over Koglerens Taage,
Saae i den hellige Kilde
Tro sig dit Aasyn afbilde!