Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danne-Virke II

↩ Men, vil man vel spørge, hvad kommer det Altsammen herved? hvorledes hører det til en videnskabelig Afhandling om Erfaringen og den sunde Menneske-Forstand? og mit Svar er, om man vel troer, at jeg skriver Afhandlinger, for at vinde Priis for en philosophisk Skrivemaade, eller for, om muligt, at vække 404 og drive, især de Yngre, til at betænke sig og bruge sund Forstand; og skulde det da være overflødigt at melde, hvad, efter min Erfaring, den sunde Menneske-Forstand maa dømme om Tidens Oplysning? skolde det være overflødigt at anspore Enhver, som end ei har gjort Prøven, til at giøre den, og høre efter, om ikke da den sunde Menneske-Forstand vil føre samme Sprog i ham, som den førde i mig, og nøde ham til at oplade Øret for Sandhed, uden at spørge om, hvor ubehagelig kanskee dens Røst vil lyde for meget i og mange omkring ham? Overflødigt er det vel ikke heller at advare, især de Yngre, for den Feil, jeg, med mange andre, selv begik: ved Opdagelse af Daarskaben og Blændværket i Tidens Oplysning, at skyde Skylden paa Erfaringen og den sunde Menneske-Forstand, som netop ere Lægemidlerne for Daarskaben, og maatte, i Tide anvendte, have forebygget den. At en saadan Advarsel giøres hardt behov, seer man grandtved at besøge Tidens philosophiske Skoler, et Besøg, hvortil man hardtad uimodstaaelig drives, naar man opdager Tomheden i den almindelige Oplysning; thi man er dog i det mindste vis paa ikke at finde et heelt System af lutter Nægtelser, der var en heel Selv-Modsigelse som en Bygning af ingen Ting.