Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danne-Virke II

↩ Saaledes, det veed alle Jævnaldrende, stod det omtrent til med den almindelige philosophiske Kundskab i det nittende Aarhundredes Begyndelse, og mon det er stort anderledes endnu? At siden den Tid den historiske Fortælling om de ny Philosophers Meninger er ved Høiskolen blevet meget længere og formodenlig meget tydeligere, derpaa tvivler jeg ikke; men kan man imidlertid selv nu antage, at mere end een af hundrede, ældre og yngre Boglærde kiender meer, end hvad man kalder historisk, til Tidens philosophiske Systemer? og fristes man da ikke til Satire, hvergang man hører tale om en udbredt philosophisk 406 Tænkemaade, om Alts Indretning efter philosophiske Grundsætninger? fristes man ikke til at spørge, om det er til den ubekiendte Guddom, Alteret reises, om det er den Philosophie, man venter, som man stræber at udbrede, eller om det maaskee er Kiendemærket paa det philosophiske Aarhundrede, at Sandheden da gaaer i Stykker, saa der kan være ligesaamange sande Philosophier, som der er Huller i Tolerancen, saa hver Philosoph er god for sig, Kant for sig og Skoleholderen for sig, saa man behøver slet ikke at kiende Tidens største Tænkere for at tænke rigtig om Alt, altsaa naturligviis ogsaa om dem.