Indhold
-
AF GRUNDTVIGS DAGBØGER
- I. Den omarbejdede Dagbog (1802-4).
- II. Af den oprindelige Dagbog (1802-3).
- III. Af Dagbogen fra 1804.
- DEN første Optegnelse fra Aare...
- Martii Maaned.
- Næste Dagbogsoptegnelse, som e...
- Den 25 Maj skriver Gr. efter a...
- I Gaar læste Jeg Heinses Overs...
- Den 31 Maj indeholder Dagbogen...
- Juni 16. Endelig er Jeg da - a...
- Samme Dag og de følgende anfør...
- Blandt de islandske Digte, som...
- Den 26 Juni indeholder Dagboge...
- Fra den 2 Juli til 15 Juli læs...
- Her mangler et Ark af Dagbogen...
- 31 te Desember. Atter et Aar e...
- IV. Dagbogen for 1805. Dagbog for Aaret 1805 af Nikolay Frederik Severin Grundtvig , begyndt d: 2den Januar 1805 i Torkilstrup Præstegaard paa Falster .
- V. Dagbogen for 1806.
- DE 11 første Blade af denne Da...
- »Min Aand er oplyst nok til at...
- [ Maj 6 te] ..... Dog hvad kal...
- Septbr 8 de Atter saa Jeg Sole...
- Hvad skal Jeg svare Mig selv p...
- Borte herfra kunde Jeg helbred...
- Man har desuden Ret til at paa...
- Intet Menneskes Liv er saa ube...
- Dog det var hverken Klagesange...
- Tillæg .
- LIDET OM SANGENE I EDDA.
-
OM RELIGION OG LITURGIE.
-
OM VIDENSKABELIGHED OG DENS FREMME.
- OM ASALÆREN
- MASKERADEBALLET I DANNEMARK
-
NORDENS MYTOLOGI. (1808.)
- I Foraaret 1808 brød Grundtvig...
- Til Justitsraad Pram .
- Fortale .
- Indhold .
- Asalæren er en omstyrtet Bygni...
- Indledning .
- Første Afdeling . Om Guddommenes Mængde, Navne og Forholde.
- Anden Afdeling
.
Asalæren.
- Nornernes Fødsel . 1
- Mjølners Tab og Generobring .
- Thors Reise til Geir[r]odsgaard .
- Thors Kamp med Hrungner .
- Fenrirs Fængsling .
- Freis ulykkelige Kærlighed.
- Freis Kærlighed . 1
- Thors Reise til Utgardeloke.
- Kedelens Hentelse, og Thors Strid med MIdgardsormen.
- Gæstebudet hos Æger.**)
- Jordelivet.
- Det visnende Jordliv.
- Ragnaroke.
- Det evige Liv.
- Tilbageblik.
- Tredie Afdeling
.
- Fabellæren.
- Asken Ygdrasill.
- Himlen og dens Lys, Dag og Nat.
- Hrimthurser og Jetter.
- Alfer og Dværge.
- Jorden.
- Fabler om Gudelivet.
- Gudernes Symboler og Eiemon.
- Mytisk Beskuelse af Jordlivet.
- Heltelivet.
- Valhal.
- Valhals Møer .
- Niflheim .
- Naturmyter.
- Duggen 1 .
- Honningduggen.
- Det høiere Livs Frembrud gennem Individet .
- Skjaldskab.
- Odins Kvad 1 ( Om Skjaldskabs Ophav .)
- Guders og Gudinders Tilnavne.
- INDBYDELSE TIL GAMLE NORDENS VENNER.
- OPTRIN AF KÆMPELIVETS UNDERGANG I NORD. (1809)
- OPTRIN AF NORNERS OG ASERS KAMP. (1811.)
- MINDESANGE OM WILLEMOES
Alle forekomster
↩ Grundtvig vilde paa ingen Maade være Partifører, thi han mente med fuld Ret, at hans Ord havde Ærinde til alle Danske. Men det lod sig ikke undgaa, at de, som inderligt sluttede sig til hans ejendommelige Anskuelse af Kirke- og Folkelivet, kom til at danne en særlig Vennekreds om ham og snart blev almindelig stemplede med Navnet Grundtvigianere. Med lidt spottende Forundring saa' Københavnerne disse Folk med deres lange Skæg og bløde Hatte flokkes om »den Gamle« ved de Vennemøder, der holdtes fra 1863 til 1871, og mange blev vel ogsaa et Øjeblik grebne, da de i September 1872 blev Vidne til hans mærkelige Jordefærd, hvorved der lød en tusindstemmig Salmesang paa aaben Gade udenfor den lille Vartovkirke. Men det almindelige Indtryk var og blev, at denne Mand havde sin særskilte Tilhængerkreds, hvem det, næsten af Taktfølelse, maatte overlades at hædre hans Minde og fortsætte hans Værk.