Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

Dog nok herom. - Hvad der foregik til hans 4de Aar, derom veed Frederik selv intet. - Ventelig har han som andre faaet Riis og Sukkergodt, dog neppe i Flæng, om han ellers kjender sin Moder ret. Bemeldte Moder havde den gammeldags Sædvane selv at lære sine Børn at læse. Frederik maatte da ogsaa frem, men Bogstaverne gad han ikke kjendt, remse dem op uden ad vilde han nok, men ei mere. - Der vankede Dada, og han erindrer sig grant, at Bogstavet O nær havde skaffet ham en Rumpefuld, dersom ei i det samme en Bonde havde kommet, og en god Veninde imidlertid havde hvisket ham en god Djævel i Øret.- Per varios casus, per tot discrimina rerum 1 lærte han endelig Bogstaverne. - At stave skal han have anseet under sin Værdighed og ei givet andre Tiid til at nøde ham dertil. - Han havde ingen Sødskende hjemme uden en lidt ældre Syster. Med hende kunde han aldrig forliges, og som svagest gik han af med Profiten. - Dette anseer han som en af de vigtigste Aarsager, hvi han slog sig til Læsning, da han desuden aldrig har duet til at gjøre noget med Hænderne, uden at vende Blad. - Han læste nu en Hel Hob, hvoraf han intet forstod, saasom Holbergs Kirkehistorie, Lyskanders Danske Kongers Slægtebog o:s:v:, thi naar det blot var en Bog, hvori der fortaltes noget, var han efter den som Fanden efter en Sjel.