Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

I Aaret 1789 - uden Tvivl - korn han til at gaae i Skole, hos en til Byen nys ankommen Skoleholder ved Navn Faverskov, omtrent 60 Aar gammel. Forresten var han Cand: S: S: Minist : 2 , havde været Hovmester hos Grev Ahlefeld, Norsk Postfører etc. etc. etc. - Her skulde han da begynde at lære Latin; - han lærte *

* 14 Donat, Aurora - med samt colloqvier 1 - , en Deel af et lille Lexi kon, og Badens Grammatik uden ad, men forstod ikke et Ord deraf, thi den høilærde Præseptor forklarede næsten intet, og gjorde han det, nedstemte han sig dog aldrig til hans Fatteevne. - Han spurgte undertiden, hvor Subjektet eller Prædikatet laae i en Sætning, uden at have bibragt ham ringeste Begreb om, hvad det var for Tingester. - Her lagde han ogsaa Grunden til sin Skrivning; hvordan den var, behøver han ei at sige, selv disse Kragetæer vidne derom. - Af al den Udenadspjat havde Frederik ei anden Nytte, end at hans Hukommelse blev skjærpet paa hans Dømmekrafts Bekostning, om man vil kalde det nyttigt. - Kal[l]s Verdens Historie lærte han imidlertid, og det var got, thi den bør læres, før Dømmekraften spirer frem. - Dermed gik det saaledes til: - Præsten Feld - hos hvem hans ældre Brødre vare, thi Jeg var mine Forældres 4de levende Søn - kom i Besøg 1791, og lovede Frederik et Sølv Uhr, hvis han til næste Aar kunde i sine Fritimer lære ovenmeldte Bog. Han lærte den, og da HEr Laurits Feld 1792 kom igjen, havde Frederiks Skolegang hos Faverskov en Ende, og han kom under privat Informasjon hos bemældte jydske Præst. -