Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Meget skulde det smerte mig, ifald Maaden, Jeg valgte til Bekjendtgjørelsen af en Ting, der trængte til hastig Hjelp, kunde give D: H: en ufordelagtig Idee om min Karakteer, som var det Skrit, Jeg gjorde, bevirket af Letsind. Med Hensyn herpaa troer Jeg at skylde Dem, som Mig selv, Angivelse af de Grunde, hvi Jeg handlede saa og ikke anderledes. Da jeg skrev min Anmeldelse til Indrykkelse i Politivennen, var Deres Udnævnelse til Biskop i Laaland ikke offentlig bekjendtgjort eller, var den det end, havde den dog ikke naaet min Afkrog. Kun Rygtet nævnede - blandt Andres - ogsaa Deres Navn, og under saadanne Omstændigheder haaber Jeg det indlysende for D: H:, at Jeg ikke - end ei med mindste Skin af Rimelighed - kunde henvende mig til Dem som saadan. - Dog nægter Jeg ikke, at om Jeg end havde havt den fuldkomneste Vished om, at D: H: var bestemt Bispestolen, vilde Jeg neppe vovet at uleilige Dem med et privat Brev. -