Indhold
-
AF GRUNDTVIGS DAGBØGER
- I. Den omarbejdede Dagbog (1802-4).
- II. Af den oprindelige Dagbog (1802-3).
- III. Af Dagbogen fra 1804.
- DEN første Optegnelse fra Aare...
- Martii Maaned.
- Næste Dagbogsoptegnelse, som e...
- Den 25 Maj skriver Gr. efter a...
- I Gaar læste Jeg Heinses Overs...
- Den 31 Maj indeholder Dagbogen...
- Juni 16. Endelig er Jeg da - a...
- Samme Dag og de følgende anfør...
- Blandt de islandske Digte, som...
- Den 26 Juni indeholder Dagboge...
- Fra den 2 Juli til 15 Juli læs...
- Her mangler et Ark af Dagbogen...
- 31 te Desember. Atter et Aar e...
- IV. Dagbogen for 1805. Dagbog for Aaret 1805 af Nikolay Frederik Severin Grundtvig , begyndt d: 2den Januar 1805 i Torkilstrup Præstegaard paa Falster .
- V. Dagbogen for 1806.
- DE 11 første Blade af denne Da...
- »Min Aand er oplyst nok til at...
- [ Maj 6 te] ..... Dog hvad kal...
- Septbr 8 de Atter saa Jeg Sole...
- Hvad skal Jeg svare Mig selv p...
- Borte herfra kunde Jeg helbred...
- Man har desuden Ret til at paa...
- Intet Menneskes Liv er saa ube...
- Dog det var hverken Klagesange...
- Tillæg .
- LIDET OM SANGENE I EDDA.
-
OM RELIGION OG LITURGIE.
-
OM VIDENSKABELIGHED OG DENS FREMME.
- OM ASALÆREN
- MASKERADEBALLET I DANNEMARK
-
NORDENS MYTOLOGI. (1808.)
- I Foraaret 1808 brød Grundtvig...
- Til Justitsraad Pram .
- Fortale .
- Indhold .
- Asalæren er en omstyrtet Bygni...
- Indledning .
- Første Afdeling . Om Guddommenes Mængde, Navne og Forholde.
- Anden Afdeling
.
Asalæren.
- Nornernes Fødsel . 1
- Mjølners Tab og Generobring .
- Thors Reise til Geir[r]odsgaard .
- Thors Kamp med Hrungner .
- Fenrirs Fængsling .
- Freis ulykkelige Kærlighed.
- Freis Kærlighed . 1
- Thors Reise til Utgardeloke.
- Kedelens Hentelse, og Thors Strid med MIdgardsormen.
- Gæstebudet hos Æger.**)
- Jordelivet.
- Det visnende Jordliv.
- Ragnaroke.
- Det evige Liv.
- Tilbageblik.
- Tredie Afdeling
.
- Fabellæren.
- Asken Ygdrasill.
- Himlen og dens Lys, Dag og Nat.
- Hrimthurser og Jetter.
- Alfer og Dværge.
- Jorden.
- Fabler om Gudelivet.
- Gudernes Symboler og Eiemon.
- Mytisk Beskuelse af Jordlivet.
- Heltelivet.
- Valhal.
- Valhals Møer .
- Niflheim .
- Naturmyter.
- Duggen 1 .
- Honningduggen.
- Det høiere Livs Frembrud gennem Individet .
- Skjaldskab.
- Odins Kvad 1 ( Om Skjaldskabs Ophav .)
- Guders og Gudinders Tilnavne.
- INDBYDELSE TIL GAMLE NORDENS VENNER.
- OPTRIN AF KÆMPELIVETS UNDERGANG I NORD. (1809)
- OPTRIN AF NORNERS OG ASERS KAMP. (1811.)
- MINDESANGE OM WILLEMOES
Alle forekomster
↩ Som Videnskabsmand havde De vist nok Ret til min Agtelse i sin hele Fylde, men da Jeg ei havde den Lykke, selv paa fjerneste Maade at være kjendt af Dem, vilde det - efter min individuelle Overbevisning - været underligt, hvis Jeg ved privat Brev havde i slig en Anledning nærmet Mig Dem, thi det vilde - efter mine Tanker - faaet et Anstrøg, som havde Jeg til Hensigt at lede Deres Opmærksomhed, mere paa mig selv end Tingen, og paatage mig en Ær, der saare ilde harmonerede med min nærværende Stilling. - Meget meer, havde Jeg vidst Dem Bisp, vilde jeg fundet stærke Grunde til gandske at tie, overbeviist om, at De snart vilde opdaget hin Uregelmæssighed, ligesom Deres bekjendte Iver for sand Oplysnings Fremme havde været Borgen for, D: H: vilde - saa snart muligt - paa beste Maade afhjulpet den. At jeg til min Anmeldelse valgte det Mellemrum, da Falster manglede en høieste geistlig Øvrighed, forekom mig hensigtspassende, da den vordende Biskop - Hvo han end var - derved kunde - hvis han vilde - anlediges til at vende sit Blik paa en Gjenstand, der syntes at fordre ilende Virksomhed. - D. H. har behaget at finde det passende fra mig at indhente Oplysninger om de Skrit, der maatte være gjorte fra Provstens og Stedets Præsts Side. - Som ærbødigst Gjensvar herpaa tjener: Bestemt at vide de Kjendsgjerninger, Jeg vilde opgive, var en Pligt, Jeg skyldte Sandheden og Mig selv, og blant disse hører ogsaa, at Sagen er berettet, saavel til Sl. Biskop 37 Bloch som til det danske Kanselli. Men hvad Dato enhver af disse Ting maatte være skeet, samt hvad Vedkommende have svaret, er et Noget, Jeg slet ikke ansaa det nødvendigt for mig at være underrettet om, da det var mig nok at vide. Bestræbelserne for at faae Eskilstrup Skole besat, virkelig havde existeret, og ei hidtil havt nogen synlig Virkning. Selv min Anmeldelse vidner om mit Ubekjendtskab med de Grunde, der maatte have bevirket den lange Udsættelse. Den detaljerede Underretning om, hvad hidtil er skeet, synes derfor at maatte afgives af de Hrr. Provst Blicher og Dalhoff, Sognepræst for Ønslev og Eskilstrup. -