Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Er der end stundum en Suveræn, der med den oprigtige Villie at giøre sit Land lykkelig besidder den sjeldne Kraft at kunne stille sig i Spidsen for alle Regierings Forretninger og selv tage virksom Deel deri, er der end stundum paa Tronen En Mand, der søger at ligne en Frederich den Eeneste , da møde ham dog saa mange Vanskeligheder, at selv den længste Levealder ei forslaaer til at overvinde de halve, og naar nu en saadan døer, og naar - i Følge den skændige Arveret - et Barn eller en Uduelig, eller en Vellystling kommer paa Tronen, O!! Hvor faa Aar behøves der da ikke til at kuldkaste alt det gode, den forrige virkede, til igien at befæste hin ulykkelige Slagbom, og hvad vandtes da i det hele ved den menneskevenlige Regents Bestræbelser? intet næsten uden det, at Aristokraterne lære mere listig at lægge deres Planer, mere agtsom at værge for deres Fortrin. - Nei, først da, naar en Række af to tre gode Monarker har bevirket en almindelig Oplysning mellem et Folk, en saadan Oplysning, der lærer Folket at skjønne paa sit eget Vel, at ære den gode Regent, give ham nyttige Vink og befordre hans Planer, samt være istand til at udelukke fra Arvefølgen, eller afsætte, den Uduelige, uden derfor at udsætte sig for Anarkiets Rædsler. - Først da vil Regenterne lære at agte sine Undersaatter, at giøre sig duelige til at staae i deres Spidse, at anvende deres hele Kraft paa at giøre dem lykkelige. - Først da ville Aristokraterne - i dette Ords slette Bemærkelse - forsvinde.-