Indhold
-
AF GRUNDTVIGS DAGBØGER
- I. Den omarbejdede Dagbog (1802-4).
- II. Af den oprindelige Dagbog (1802-3).
- III. Af Dagbogen fra 1804.
- DEN første Optegnelse fra Aare...
- Martii Maaned.
- Næste Dagbogsoptegnelse, som e...
- Den 25 Maj skriver Gr. efter a...
- I Gaar læste Jeg Heinses Overs...
- Den 31 Maj indeholder Dagbogen...
- Juni 16. Endelig er Jeg da - a...
- Samme Dag og de følgende anfør...
- Blandt de islandske Digte, som...
- Den 26 Juni indeholder Dagboge...
- Fra den 2 Juli til 15 Juli læs...
- Her mangler et Ark af Dagbogen...
- 31 te Desember. Atter et Aar e...
- IV. Dagbogen for 1805. Dagbog for Aaret 1805 af Nikolay Frederik Severin Grundtvig , begyndt d: 2den Januar 1805 i Torkilstrup Præstegaard paa Falster .
- V. Dagbogen for 1806.
- DE 11 første Blade af denne Da...
- »Min Aand er oplyst nok til at...
- [ Maj 6 te] ..... Dog hvad kal...
- Septbr 8 de Atter saa Jeg Sole...
- Hvad skal Jeg svare Mig selv p...
- Borte herfra kunde Jeg helbred...
- Man har desuden Ret til at paa...
- Intet Menneskes Liv er saa ube...
- Dog det var hverken Klagesange...
- Tillæg .
- LIDET OM SANGENE I EDDA.
-
OM RELIGION OG LITURGIE.
-
OM VIDENSKABELIGHED OG DENS FREMME.
- OM ASALÆREN
- MASKERADEBALLET I DANNEMARK
-
NORDENS MYTOLOGI. (1808.)
- I Foraaret 1808 brød Grundtvig...
- Til Justitsraad Pram .
- Fortale .
- Indhold .
- Asalæren er en omstyrtet Bygni...
- Indledning .
- Første Afdeling . Om Guddommenes Mængde, Navne og Forholde.
- Anden Afdeling
.
Asalæren.
- Nornernes Fødsel . 1
- Mjølners Tab og Generobring .
- Thors Reise til Geir[r]odsgaard .
- Thors Kamp med Hrungner .
- Fenrirs Fængsling .
- Freis ulykkelige Kærlighed.
- Freis Kærlighed . 1
- Thors Reise til Utgardeloke.
- Kedelens Hentelse, og Thors Strid med MIdgardsormen.
- Gæstebudet hos Æger.**)
- Jordelivet.
- Det visnende Jordliv.
- Ragnaroke.
- Det evige Liv.
- Tilbageblik.
- Tredie Afdeling
.
- Fabellæren.
- Asken Ygdrasill.
- Himlen og dens Lys, Dag og Nat.
- Hrimthurser og Jetter.
- Alfer og Dværge.
- Jorden.
- Fabler om Gudelivet.
- Gudernes Symboler og Eiemon.
- Mytisk Beskuelse af Jordlivet.
- Heltelivet.
- Valhal.
- Valhals Møer .
- Niflheim .
- Naturmyter.
- Duggen 1 .
- Honningduggen.
- Det høiere Livs Frembrud gennem Individet .
- Skjaldskab.
- Odins Kvad 1 ( Om Skjaldskabs Ophav .)
- Guders og Gudinders Tilnavne.
- INDBYDELSE TIL GAMLE NORDENS VENNER.
- OPTRIN AF KÆMPELIVETS UNDERGANG I NORD. (1809)
- OPTRIN AF NORNERS OG ASERS KAMP. (1811.)
- MINDESANGE OM WILLEMOES
Alle forekomster
↩ Er der end stundum en Suveræn, der med den oprigtige Villie at giøre sit Land lykkelig besidder den sjeldne Kraft at kunne stille sig i Spidsen for alle Regierings Forretninger og selv tage virksom Deel deri, er der end stundum paa Tronen En Mand, der søger at ligne en Frederich den Eeneste , da møde ham dog saa mange Vanskeligheder, at selv den længste Levealder ei forslaaer til at overvinde de halve, og naar nu en saadan døer, og naar - i Følge den skændige Arveret - et Barn eller en Uduelig, eller en Vellystling kommer paa Tronen, O!! Hvor faa Aar behøves der da ikke til at kuldkaste alt det gode, den forrige virkede, til igien at befæste hin ulykkelige Slagbom, og hvad vandtes da i det hele ved den menneskevenlige Regents Bestræbelser? intet næsten uden det, at Aristokraterne lære mere listig at lægge deres Planer, mere agtsom at værge for deres Fortrin. - Nei, først da, naar en Række af to tre gode Monarker har bevirket en almindelig Oplysning mellem et Folk, en saadan Oplysning, der lærer Folket at skjønne paa sit eget Vel, at ære den gode Regent, give ham nyttige Vink og befordre hans Planer, samt være istand til at udelukke fra Arvefølgen, eller afsætte, den Uduelige, uden derfor at udsætte sig for Anarkiets Rædsler. - Først da vil Regenterne lære at agte sine Undersaatter, at giøre sig duelige til at staae i deres Spidse, at anvende deres hele Kraft paa at giøre dem lykkelige. - Først da ville Aristokraterne - i dette Ords slette Bemærkelse - forsvinde.-