Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Vel sandt, at selv den beste Regent, de beste Love, den høieste Grad af Oplysning ei kunne hindre, at jo den Rigere fik et vist Fortrin for den Fattigere, men dette vilde da ei blive af samme slags som nu. - Den Rige vilde ei som nu kunne - blot ved sin Rigdom - skaffe Regieringens Autorisasjon paa at nyde udmærket Agtelse hos alle sine Medborgere, nei, havde han ingen andre Fortrin end det tilfældige at være begunstiget af Rigdomsguden, da vilde han kun nyde udvortes høi Agtelse af dem, der stode i et umiddelbart Forhold til ham, og Monarken vilde kunde sætte Skranker for dette Forholds Udvidelse, dels ved af en Statskasse at aabne et Laan, - En Idee der, skiønt ufuldkommen, er realiseret hos os ved Kreditkassen, - og han kunde ved en fornuftig Lov giøre det umuligt for Rigmænd at kiøbe deres Medmennesker, og derved tiltvinge sig en Vigtighed i Selskabet, intet uden deres Penge hjemlede dem Ret til. -