Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

Saaledes tilstaaer Jeg da gjerne, at den h: F: hverken er Roman eller Historie, men noget af begge; men dette anseer Jeg ei for en Feil, men for en Fuldkommenhed. Den laaner Karakterer og - saavidt det harmonerer med dens individuelle Plan - Kjendsgjerninger af Historien. Den laaner Romanens blomstrende Sprog, overraskende Lignelser, frapperende Konibinasjoner og Katastrofer. Ligesom Steffens siger, at Göthe sammensatte den Existents, han forsonede sig med, af de enkelte ædle Træk, der fandtes hos forskjellige Individer, saaledes tør Jeg paastaae, at den h: F:, naar den er, hvad den bør være, foreener Romanens og Historiens Skjønheder uden at have deres Ufuldkommenheder. -