Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Til dette Skilderi svare vist nok hverken Vielands Agathon, eller - om Jeg husker ret, thi længe læste Jeg den ei - Marmontels Belisar. - Men har ikke Vieland selv erklæret hin for *1 Senere indskudt Bemærkning. 57 et Mesterstykke? og er han ikke kompetent Dommer i sin egen Sag? Have ikke næsten alle hans Resensentere været hans Ekko? - Har man ikke seet det paa Prent beklages, at historiske Fortællinger i Almindelighed slet ikke lignede deres Mønster Belisar? Alt dette vil Jeg ikke negte, men man maae da og tillade mig at antage, hverken Belisar eller Agathon ere historiske Fortællinger; skal de endelig hede Fortællinger, maa det være filosofiske. Den sidste Forfatter fortæller især sin Helts indvortes Liv og sine egne Yndlings Meninger. - Gaaer man altsaa ud fra hine, da troer Jeg, man bærer sig ad i denne Green af de skjønne Videnskaber, som i den dramatiske - hvor adskillige paastaae, intet Skuespil duer, med mindre det - som Rahbek lunefuld udtrykker sig - kan henføres til en vis Paragraf i de moralske Haandbøger, thi saaledes ville de have LevnetsFilosofi der, hvor den slet intet har at gjøre.